Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Merskummets Vinding og Bearbejdelse - Merskummets Forekomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
MERSKUMMETS FOREKOMST.
I Frankrig forekommer der Merskum ved Salinelle (Departement du
Gård), ved Coulommiers, tæt ved Paris; her ligger det aflejret under Gips,
hvad der synes at tyde paa, at det har en langt højere Alder end det, der
vindes i Lilleasien.
I Spanien findes der Merskum i et tertiært Mergellag ved Vallecas,
ikke langt fra Madrid, og ved Cavanas, i Omegnen af Toledo.
I Portugal, ved Pinheiro, findes der Merskum i en porfyrlignende Syenit.
I Grækenland forekommer der Merskum paa flere Steder, navnlig
paa Eubøa og ved Theben; Gruberne her skulle vi omtale noget nærmere lidt
længere henne.
I Mähren, ved Hrubschitz, Neudorf og Oslowan, findes der Merskum
i Serpentin, og det har en mærkelig Lighed med det, der forekommer ved
Theben i Bøotien; det er, ligesom dette, meget let, aaret, hvidgraat, men ikke
saa rent som det asiatiske.
I Nordamerika, navnlig i Omegnen af Quebec i Kanada og omtrent
10 geografiske Mil fra Anthony Vandfald, findes der et Slags Merskum, som
forarbejdes til Pibehoveder.
Den Maade, hvorpaa Merskummet brydes ved Eski-Schehr, er i højeste
Grad primitiv; det er et fuldstændigt Plyndringssystem, der følges, thi ingen
Lovbestemmelse fastsætter, hvorledes Raastoffet skal vindes, og Enhver har
Tilladelse til at foretage Brydning, ganske som det behager ham. Man graver
væk uden nogensinde at bryde sig om at træffe Sikkerhedsforanstaltninger, og
Følgen heraf er, at Gruberne ofte styrte sammen, og Arbejderne sætte Livet
til. Den Maade, hvorpaa Fordringen foregaar, den mangelfulde Ventilation
og de utilstrækkelige Indretninger, der træffes for at bortskaffe Grubevandet,
tillade ikke at opsøge dybere liggende Lag. Merskumslaget, der brydes, ligger
20—220 Fod under Jordens Overflade og har en Mægtighed af 3—5 Fod.
Grubearbejderne rekruteres dels blandt de Indfødte, dels blandt
Indvandrere af alle Nationer. Da Kontrollen er meget vanskelig paa Grund af
de stedlige Forhold, der tillade Arbejderne at komme over fra den ene Grube
til den anden, foregaar der store Bedragerier til Skade for Arbejdsherrerne.
Arbejderne tjene i Almindelighed 160—180 Øre om Dagen foruden fri Kost,
hvori der — som Kuriositet bemærket — er indbefattet Kaffe 5 Gange daglig.
Gruberne ved Eski-Schehr ere Regeringens Ejendom, og den
bortforpagter Skatten, som maa betales for Brydningsretten. Denne bortforpagtes
atter af Skatteforpagteren enten til enkelte større Privatmænd eller til
Arbejderkorporationer, der hver bestaar af 6—10 Personer, som dele Udbyttet. Den,
der kjøber Raastoffet, maa strax svare en Afgift af 121/2 Procent af dets
Værdi, og det samme Beløb maa han paany svare, naar han atter sælger det
bearbejdede Merskum.
Grubearbejderne aflevere Merskummet i fugtig Tilstand, omgivet af Jord;
denne Jord er sort, rød eller gulbrun. Det fugtige Merskums Farve er
kaffebrun, og først efterat det er bleven tørret, antager det ’den hvide Farve.
Merskummet bliver paa Vogne transporteret ind til Byen, hvor det underkastes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
