Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Merskummets Vinding og Bearbejdelse - Kunstigt Merskum m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTIGT MERSKUM M. M. 211
opnaaet. Han meddeler følgende herom: »Man tager kulsurt Magnesia, ikke
i Pulverform, men saaledes som dette Stof forekommer i Handelen. Man
skjærer Knollene i smaa prismatiske Stykker, lægger dem i en varm
Opløsning af kiselsur Kali eller Natron og lader dem blive liggende nogle Dage
deri, hvorpaa man tager dem ud og lader dem tørre. Denne Operation
gjen-tager man flere Gange med frisk, varm Vandglasopløsning og udsætter derpaa
Stykkerne nogle Maaneder for Luftens Paavirkning, forat Reaktionen kan
gjøre sig fuldstændigt gjældende. Det kulsure Kali, som danner sig i
Stykkerne, flyder ud af dem paa fugtige Dage. Efter 6—7 Maaneders Forløb ere
Stykkerne bievne tilstrækkeligt haarde til at kunne bearbejdes; de ere lige
saa Jette som det bedste Merskum og have en blændende hvid Farve.«
Af Magnesia alene, under Paavirkning àf Vandglas, fik Wagenmann en
Masse, der snarere lignede Porcelæn end Merskum, og derfor var det, at han
tilsatte en Kalkblanding. Efter hvad Bertolio mener, virker det kun uheldigt,
at der tilsættes Kalk, da denne nemlig vil forhindre, at der danner sig en
Masse med den Lethed, der netop er ejendommelig for Merskummet. At
Massen blev saa fast ved Wagenmanns Forsøg var en Følge af, at han
anvendte Magnesia i Pulverform og omrørte det med Vandglas, thi derved
be-virkedes, at de enkelte Smaadele kom i altfor nær Berøring med hverandre.
En anden Merskumsefterlignelse er det saakaldte »Wiener Merskum«,
hvorpaa Holdmann har taget Patent; det bestaar af 100 Vægtdele 35°
Vandglas, 60 Vægtdele kulsurt Magnesia og 80 Vægtdele pulveriseret ægte
Mer-skumsaffald. Disse Bestanddele blive i reneste Tilstand malede saa fint som
vel muligt, pressede gjennem en Silke- eller Haarsigte og derpaa kogte 10
Minuter i en tilstrækkelig Mængde Vand. Derefter bliver Massen strax hældt
op i Forme; Vandet løber da af.
Raufer fremstiller Merskum ad kemisk Vej paa følgende Maade: »Naar
man vil fabrikere omtrent 100 Pund Merskum,« siger han, »maa man tage
100 Pund Vandglas (28° Beaumé) og blande det i 200 Potter Vand. Til
denne Masse opløser man 10 Pund Alun i 50 Potter varmt Vand, fremdeles
100 Pund Sal amarum (ægte Bittersalt) i 100 Potter Vand. Disse tre
Opløsninger hælder man nu i Beholder, der rummer mindst 400 Potter, først
Vandglasset, derpaa Bittersaltopløsningen og endelig Alunopløsningen under
uafladelig Omrøren; naar dette er sket drysser man — ligeledes under stadig
Omrøren — 20 Pund Ætsnatron (28° Beaumé) i Karret, fortsætter derpaa
med at røre endnu V2 Time, hvorefter man lader Massen bundfælde. Der
danner sig nu Merskum, som man bringer over i en anden Beholder og
vadsker saa længe med varmt Vand (der medgaar 1500—1600 Potter), indtil
rødt Lakmuspapir ikke mere farves blaat. Massen bliver nu presset gjennem
fine Sigter, kogt og videre behandlet. Det Produkt, man faar paa denne
Maade, har ganske vist en ret stor Lighed med Merskum, men ’er det dog
ikke; blandt andet indeholder det Lerjord (ved Aluntilsætningen), medens
ingen Analyse har paavist Lerjords Tilstedeværelse i ægte Merskum.
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
