Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Merskummets Vinding og Bearbejdelse - Merskummets Forekomst - Merskumlignende Naturprodukter - Kunstigt Merskum m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 MERSKUMLIGNENDE NATURPRODUKTER. KUNSTIGT MERSKUM M. M.
af meget smaa Stykker Merskum; disse samles og knuses efter først at være
omhyggeligt rensede; derpaa overgydes det yderst fine Merskumsmel med Vand
og hensættes paa et koldt og fugtigt Sted. Den jevne Masse, som nu efter
nogen Tids Forløb danner sig, kan man derpaa trykke i Forme. Naar de
dernæst ere bievne langsomt tørrede, kunne de forarbejdes som almindeligt
Merskum; men dette Kunstprodukt kan dog ikke maale sig med det naturlige
Merskum.
Merskumlignende Naturprodukter forekomme paa flere forskjellige Steder;
saaledes i Sverig ved Taberg og i Nærheden af Sala. Den svenske Kemiker
Berlin kar kaldt det Stof, som findes der, Afro dite. Baade i Udseende og
Sammensætning har det en paafaldende Lighed med Merskum; det er dog
noget tungere end dette, idet dets Vægtfylde nemlig er 2,21, medens det
egentlige Merskums Vægtfylde som Maximum er 1,6.
»Den sachsiske Mirakeljord« (ferra miraculosa Saxoniæ) er ogsaa
en merskumlignende Jordart. Navnet har den faaet paa Grund af dens
Farvers Mangfoldighed. Denne Jords Grundfarve er i Almindelighed violet med
hvide, røde og mørkviolette Pletter og Striber; ved Glødning bliver den saa
haard, at Staalet giver Gnister ved at slaas mod den. • Den anvendes til
Vaser o. s. v. og kan antage en smuk Politur, naar den .gnides med et
uldent Klæde.
De nysnævnte Jordarter kunne imidlertid ikke erstatte Merskummet;
der er hidtil ikke fundet nogen Jord, der forener alle Merskummets Fortrin.
Kunstigt Merskum m. m. Allerede længe har man anstillet mangfoldige
Forsøg paa at fremstille kunstig Merskum, det vil sige ad kemisk Vej, men
de have dog hidtil ikke ført til noget fuldt tilfredsstillende Resultat. Vi skulle
i Korthed omtale nogle af disse Forsøg. •
Teknikeren L. Wagenmann meddeler saaledes følgende om Forsøg,
han har anstillet: »Den ejendommelige Egenskab, en Vandglasopløsning
besidder, nemlig at forvandle Kalkmørtel til et fast, hydraulisk Cement,
foranledigede mig til nærmere at undersøge, hvorledes den vilde forholde sig
overfor kulsurt og brændt Magnesia, da den Tanke laa nær, at det paa denne
Maade vilde lykkes at efterligne det’naturlige Merskum. Mine første Forsøg
med Magnesiaforbindelser faldt ikke heldigt ud, da kun særdeles meget
Vandglas efter Tørringen leverede en fast Masse, der dog slet ikke havde nogen
Lighed med Merskum, men snarere lignede Porcelæn. Ganske andre
Resultater opnaaede jeg ved, førend jeg tilsatte Vandglasopløsningen, at gyde en
Smule Kalk af brændt Marmor over den kulsure Magnesia, der helst burde
være blandet med Vs brændt Magnesia. Den tidligere skøre Masse blev nu
plastisk, saaat den let kunde formes; naar den var bleven langsomt men
fuldstændigt tørret, dannede den et Stof, der havde stor Lighed med Merskum.«
Professor Bertolio i Pavia har ligeledes anstillet Forsøg paa at
fremstille Merskum, nærmest med de Resultater for Øje, som Wagenmann havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
