Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Merskummets Vinding og Bearbejdelse - Kunstigt Merskum m. m. - Merskumsindustrien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTIGT MERSKUM M. M. MERSKUMSINDUSTRIEN. 213
have alle det ægte Merskums gode Egenskaber, Finhed, Lethed, Tæthed og
Farve; det maa derhos være uopløseligt i Vand, men dog lettere at skjære i
fugtet Tilstand; det maa kunne indsuge Slimhudens, f. Ex. Tungens Fugtighed
og lade sig gjennemtrænge af smeltet Vox eller Talg; det maa kunne
modtage Politur uden at have været badet i Vox, men maa kunne faa en endnu
langt prægtigere Politur efter at have været i et Voxbad; det maa derhos
have den fornødne Haardhed, ved Berøring vække samme Fornemmelse som
og endelig være billigere end det ægte Merskum.
Naar disse Betingelser ikke opfyldes af det imiterede Produkt, er det
forfejlet og er slet ikke Merskum. Navnlig maa Kemikeren, naar han
analyserer det, ikke finde andre Bestanddele i det end i det naturlige Produkt.
Fremdeles maa man ikke blande ægte Merskum ind i det eftergjorte:
Imitationen maa selv være Merskum; Kiselsyre og Magnesia maa have indgaaet
kemisk Forbindelse: der maa findes virkelig kiselsurt Magnesia og ikke en
Blanding af Kiselsyre og Magnesia. Intet af alle de Produkter, der hidtil
ere fremstillede under Navn af kunstigt Merskum, har dog formaaet at
opfylde alle disse Betingelser.
De saakaldte »kemiske Merskumshoveder«, der have været i Handelen
i de senere Aar, ere langt billigere end Merskumshoveder; de saakaldte
»uægte Merskumshoveder«, der fabrikeres i store Masser i Ruhla, og som vi
senere komme til at omtale nærmere, forfærdiges af Affald af ægte Merskum,
og Benævnelsen er derfor ikke ganske heldig.
Merskumsindustrien. Merskummet finder sin største Anvendelse til
Pibehoveder og Cigarrør, og den Industri, der beskjæftiger sig hermed, har sit
Hovedsæde i Wien og Ruhla, Paris og New-York. Foruden i de to først
nævnte Byer findes der ogsaa Merskumsfabriker andre Steder i Tyskland,
saaledes i Nürnberg og Lemgo; navnlig i denne sidste By gaar Fabrikationen ikke
ud paa en Masseproduktion, men paa Forfærdigelse af aldeles ægte og udsøgt
smukke Gjenstande.
Intetsteds har Merskumsindustrien naaet en saa høj Grad af Udvikling
som i Ruhla i Thüringen. Allerede før Syvaarskrigen havde man her
begyndt at forfærdige Pibehoveder af Merskum. Affaldet kastede man den første
Tid bort som ganske uanvendeligt, men det varede dog ikke længe, førend
man udfandt, hvorledes man skulde bære sig ad for at drage Nytte af det.
Man malede Affaldet til Støv og, efter hvad Professor Beckmann meddeler i
en Afhandling fra Aaret 1781*), lykkedes det at fremstille Merskumshoveder,
der vare saa skuffende lige de ægte, at mange Kjøbere lode sig narre. Ifølge
den nævnte Kilde skal man allerede have begyndt med disse Efterlignelser i
Aaret 1751. Der kom dengang betydelige Masser Merskum til Ruhla fra
Asien, tildels allerede formet, men dog kun ganske raat. Den endelige Form
*) Johannis Beckmanni commentalio de spuma maris, e qua capitula ad fistuias nicotianas
flnguntur, praelecta.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
