Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Merskummets Vinding og Bearbejdelse - Merskumsindustrien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 MERSKUMSINDUSTRIEN.
modtog Merskummet i Fabrikerne her. Naar det under Forarbejdelsen viste
sig, at en Merskumsknol havde Fejl, f. Ex. var revnet eller indeholdt Sand
eller Sten, blev den kastet hen til Affaldsdyngen, og den blev da sammen
med denne omhyggeligt knust i en Træmorter med en Træstøder, Naar dette
var sket, blev Massen overgydt med Vand, hvorved der fremkom en
mælkehvid Opløsning, som blev hældt gjennem en Sigte. Hvad der blev tilbage i
denne, kom atter i Morteren og stødt saa længe, at det blev forvandlet til
det fineste Støv. Efter gjentagen Sigtning blev Massen derpaa hældt op i
Lerforme, hvor den da stivnede. Naar Tørringen havde naaet en vis Grad,
bleve Stykkerne overgivne til Drejeren, som gav dem den ønskede Form.
Derpaa bleve de nu formede Pibehoveder anbragte i en jevnt opvarmet Ovn,
hvor de antoge en betydelig Haardhed. Naar de havde forladt Ovnen, kogtes
de i Talg, glattedes med Pimpstenspulver og kogtes derpaa endnu engang i
Vox. Naar de forlode dette sidste Bad, poleredes de med et yderst fint
Pulver af venetiansk Kridt. — Undertiden tilføjedes der Alun og opløst Gummi
til Merskumsmassen for at gjøre den hvidere og give den mere Sammenhold.
Gummitilsætningen skal ogsaa have havt til Følge, at Massen blev lettere og
saaledes mere kom til at ligne det asiatiske Merskum. Massen taber mere
og mere af sin smukke hvide Farve jo længere den holdes fugtig og jo
hyppigere Vadskningsprocessen gjentages. Den bliver bestandigt mere blaa- eller
askegraa, ja kan endog blive næsten ganske sort. Ganske vist kommer den
hvide Farve tilbage ved Tørringen, men der er dog altid i saa Fald noget
gulligt og ubehageligt ved den, saaat Kjendere let kunne skjelne den fra den
ægte Masse. Efter hvad Beckmann fortæller skal der allerede dengang være
forsendt store Mængder Pibehoveder af dette Slags Materiale, og ganske som
nutildags været drevet storartede Bedragerier hermed overfor Publikum, hvem
Sælgerne forsikrede højt og helligt, at det var aldeles ægte Merskum, de
havde for sig, skjøndt det ikke var mere ægte end det Stof, der sælges hos de
fleste af vore Tobakshandlere, og som bedragerisk udgives for ægte Merskum.
Vi skulle nu gaa over til en Beskrivelse af, hvorledes den ægte
Merskum bliver behandlet og forarbejdet i Fabrikerne, men vi ville dog forinden
indskyde en lille Parenthes, som vi tro er paa sin Plads her, og som vistnok
vil interessere ialtfald de tobakrøgende Læsere; efter det engelske Blad »The
Engineer« skulle vi nemlig meddele en lille Notets om, hvorledes man først
fandt paa at benytte Merskum til Tobakspiber. I Aaret 1753 levede der i
Ungarns Hovedstad en Skomagei- Karl Kovåcs, der stod i særlig høj Gunst
hos Grev Andråssy paa Grund af sin Dygtighed i at udhugge og udskjære i
forskjellige Stoffer. Da Greven engang vendte hjem fra en Rejse i Tyrkiet
medbragte han et stort Stykke hvidt Materiale, som man der havde foræret
ham som en Sjeldenhed, og som udmærkede sig ved en overordentlig ringe
Vægtfylde. Det forekom Skomageren, at dette Stof maatte egne sig
fortræffeligt til Tobakspiber, da det saa villigt indsuger Tobakssaften. Han gjorde et
Forsøg og forfærdigede to Piber, den ene til Grev Andråssy, den anden til
sig selv. Han kom imidlertid til at røre med en beget Haand ved sin Mer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
