Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Merskummets Vinding og Bearbejdelse - Merskumsindustrien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MERSKUMSINDUSTRIEN.
215
skumspibe; han aftørrede Beget og saa nu, at det paagjældende Sted havde
antaget en smuk brun Farve; han indsmurte derpaa hele Piben med Beg, og,
da han igjen havde renset den, saa han med Glæde, at hele Piben havde
antaget den samme pragtfulde brune Giands. Dette Merskumshoved findes
opbevaret i det ungarske Nationalmuseum.
Den samme Historie fortælles ogsaa paa en lidt anden Maade, saaledes
at det første Merskumshoved blev forfærdiget allerede Aar 1724, men ogsaa
her*) nævnes Karl Kovåcs som Opfinder. Dette Aarstal er uden Tvivl
rigtigere end det ovenfor anførte. Ligeledes fortælles der, at han, da Pibehovedet
var færdigt, tabte det ned paa et Stykke Vox; da han nu røg af det, antog
det Sted, der var kommen i Berøring med Voxet, en smuk lysebrun Farve.
Han indgned derpaa hele Hovedet med Vox, og, da han havde røget en
Tidlang af det, antog det over det hele den samme Farve. —
Efter denne lille Digression vende vi tilbage til Ruhla og denne Bys
Merskumsfabriker.
Det ægte Merskum, som naar til Fabrikationsstedet i store Kister, er
af meget forskjellig Beskaffenhed; Stykkerne blive først klassificerede i rene
og urene, og man tager under moden Overvejelse, hvortil Stykkerne bedst
egne sig, om til Cigarrør eller til Pibehoveder. De Knolle eller Klodse, der
blive bestemte til førstnævnte Brug, saves i Stykker, og ved dette Arbejde
maa Fabrikanten gaa tilveje med stor Omtanke, forat saa lidt som muligt af
det kostbare Materiale skal gaa tabt. Merskumsstykkerne lægges derpaa i
rent Vand, som de indsuge med Begjærlighed; de særligt porøse Stykker lade
ved Neddypningen i Vandet høre en ejendommelig, pibende Lyd, der skyldes
den Luft, der bliver uddrevet. De haardere Stykker synke tilbunds, saasnart
de ere bievne gjennemblødte, medens de lettere holde sig i Vandets Overflade.
Det mindre elastiske Merskum gaar som oftest itu, medens det ligger i
Vandet, og derfor plejer man at behandle det i tør Tilstand, skjøndt Boringen
ogsaa let kan afstedkomme Sprængning, naar Merskummet er tørt. De Stykker,
der ere bievne tilstrækkeligt gjennemtrængte af Vand, blive i 20 — 30 Minuter
nedgravede i Merskumsaffald eller Merskumsspaaner forat de ikke skulle slaa
Revner under Luftens Paavirkning, og blive dernæst overgivne til Bearbejdelse.
Sorteringen af Merskumsknollene, Bestemmelsen af hvad de helst bør
bruges til, og Tilretningen, hvorved forstaas den foreløbige Tildannelse, er
noget, der kræver stor Dygtighed, Øvelse og Erfaring, thi det kan mangen
Gang hænde, at der — som allerede antydet — i disse raa Stykker findes
skjulte Fejl, Revner, Pletter, Sand og Sten. Sortereren maa, navnlig naar
han tilretter Stykker til Pibehoveder og Cigarrør, hurtigt og sikkert kunne
bedømme, om f. Ex. en kiselstenlignende Aare, der viser sig i Stykkets
Overflade, rettest bør skjæres ud eller blive siddende, hvilket beror paa, om det
mindre heldige Sted efter Bortskjæringen vil kunne udfyldes med andet
Merskum o. s. v. Kjøberens og Arbejderens Kunst bestaar saaledes i at vælge
*) »Berliner Tageblatt«, 26de November 1877.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
