Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ædelstenene - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.
221
philosophorum, >de Vises Sten«, der skulde være i Besiddelse af de
vidunderligste Evner.
Da Ædelstenene ikke alene gjaldt for Sindbilleder paa Magt og
Rigdom, men ogsaa virkelig i gamle Dage, da Samfærdslen var uudviklet, vare
ensbetydende med Rigdom, spillede de ogsaa en betydelig og ofte
skjæbne-svanger Rolle i de Riges og Mægtiges Liv og Død. Længere fremme i dette
Afsnit ville vi faa Lejlighed til at omtale enkelte særligt berømte Ædelstenes
Historie, og vi skulle da finde det nysanførte bekræftet. Da Cæsar, før han
gik over Rubikon, henvendte en Tale til sine Soldater, skal han have opløftet
sin venstre Haand, paa hvis lille Finger der sad en prægtig Diamantring, og
højtidéligt have erklæret, at han endog vilde give sin kostbareste Skat, denne
Ring, til dem, der viste særlig Hengivenhed for hans Sag. De Soldater, der
stode længere borte, kunde ikke’høre Cæsars Ord, men saa Ringen glimre,
og de opfattede nu hans Haandbevægelse, som om der derved blev lovet dem
alle en lignende Ring, Tegnet paa romersk Ridderværdighed, og Udsigten hertil
opflammede deres Mod og bidrog væsenligt til Cæsars Sejrvindinger —
saaledes fortælles der ialtfald.
Ædelstenene besidde ejendommelige Egenskaber, der alle samtidigt
medvirke til at gjøre dem værdifulde: Farve, Giands, Gjenneihsigtighed,
Haard-hed, Evne til at antage Politur og til at bryde Lyset; deres forholdsvis sjeldne
Forekomst bidrager yderligere til at forhøje deres Værdi. Den Sten, der
besidder de nævnte Egenskaber i den højeste Grad, vil forekomme os
smukkest, medens Tilstedeværelsen af blot den ene eller den anden af dem ikke
er i Stand til at gjøre et Mineral til en Ædelsten.
Man skjelner derfor ogsaa mellem to Slags kostbare Stener virkelige
Ædelstene og Halvædelstene; til de første henregner man Diamant,
Rubin, Safir, Krysoberyl, Spinel, Sirkon, Smaragd, Beryl, Topas, Turmalin,
Granat, Pyrop, Ædelopal, Kordierit, Krysolit og Tyrkis; til de sidste hører
dels Kvartsfamiliens forskjellige Medlemmer, Ametyst, Bjergkrystal, Aventurin,
Katteøje, Rosenkvarts, Kalcedon, Karneol, Agat, Heliotrop, Jaspis, Ildopal;
dels Krysopras, Kaschalong, Vesuvian, Pistacit, Kyanit, Adular, Amazonsten,
Labrador, Lasursten, Flusspat, Malakit, Gagat m. fl. Men, da det enkelte
Exemplars Skjønhed er den eneste Værdimaaler, og der ikke kan trækkes
nogen mineralogisk - videnskabelig Grænselinie mellem de to Mineralgrupper,
lægges der i Handel og Vandel ikke videre Vægt paa denne Klasseforskjel.
Akvamarin er en Ædelsten, og til samme Klasse hører den kostbare Smaragd,
hvis Pris undertiden overstiger Diamantens; baade Akvamarin og Smaragd
ere Beryller, men desuagtet staar almindelig Beryl ofte lavere i Pris end en
smuk Ametyst.
Den første Plads blandt alle Ædelstene indtager Diamanten. Den er
i Besiddelse af den største Haardhed, saaat den baade kan antage og bibeholde
den højeste Grad af Politur. Endvidere er den blandt alle faste Legemer
det mest gjennemsigtige, man kjénder, og, skjøndt den er farveløs, bryder den
dog Lyset saa stærkt, at de forskjellige Krystalflader straale i det mest brogede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
