Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ædelstenene - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.
Farvespil. Den er desuden den sjeldneste af alle Ædelstene. De, der komme
den nærmest i Haardhed, ere Rubinen og Safiren (Korunden), der hvad
Farvepragt angaar — sammen med Smaragden — staa i forreste Række.
I nyere Tid har man anstillet niange Forsøg paa ad kemisk Vej at
eftergjøre de naturlige Ædelstene, og man har allerede drevet det saa vidt i
denne Retning, at selv Kjendere kunne blive skuffede, naar de kun kaste et
flygtigt Blik paa saadanne kunstige Ædelstene af blødt Glas. Det er
dog kun nogle faa Egenskaber, navnlig Klarheden og Farvepragten, man har
i været i Stand til at drive saa vidt, som man har ønsket, hvorimod
Haard-heden end ikke tilnærmelsesvis er bleven naaet ved dette Slags Glasstene.
Derimod har man ved at følge den samme Fremgangsmaade, som Naturen
selv har anvendt ved Ædelstenenes Dannelse, være i Stand til at forfærdige
ædle Stene, der i enhver Henseende ligne dem, der nu benyttes til Smykker.
I mange kemiske Laboratorier er allerede bleven fremstillet forskjellige
Mine-ralier, der hvad kemisk Sammensætning, Krystallisationsformer og de øvrige
Egenskaber angaar stemme nøjagtigt overens med dem, der forekomme i
Naturen; men dels ere Omkostningerne ved denne Fremstilling uforholdsmæssigt
betydelige, dels har man endnu ikke kunnet tilvirke disse Ædelstene i særdeles
store Exemplarer.
Ædelstenenes kemiske Bestanddele ere ingenlunde særligt kostbare eller
sjeldne Stoffer. Lerjord, Kiselsyre, Fluor, Beryljord, Sirkonjord m. m.
-forekommer massevis i Naturen og danner Jordskorpens Hovedmasse; de Metalilter,
Ædelstenene skylde deres Farvepragt, høre som oftest heller ikke til
Sjelden-hederne: for nogle faa Øre kan man kjøbe alt det Jern eller Kromilte, det
Kobolt, Nikkel, Kobber m. m., der udkræves til flere Vognlæs ædle Stene.
Den eneste Vanskelighed ved Tilvirkningen er saaledes udelukkende
Tilvirk-ningsmaaden. Den ædle Korund blev først fremstillet af G au din ved
Smeltning af ren Lerjord ved Knaldgas. Rubinen og Safiren, der kun i Farve
adskille sig fra Korunden, bleve fremstillede paa samme Maade. I Aaret 1847
udfandt Ebelmen en anden Fremstillingsmaade: han bragte de forskjellige
Bestanddele, dei’ skulde anvendes, i Berøring med hverandre i smeltet Tilstand,
og paa denne Maade fik han Krystaller af Spinel i alle Farver, af Krysoberyl,
Krysolit, Korund o. s. v. Krystallerne vare indtil 2 Linier lange. Ved andre,
nyere, skapsindigt udtænkte Methoder lykkedes det Daubré,
Sainte-Claire-Deville og Caron at fremstille Topas, Turmalin, Granat, Vesuvian, Smaragd,
Sirkon, grøn Korund, Staurolit m. fl. Ja de fremstillede endogsaa endel
Krystaller, som man endnu slet ikke har fundet i Naturen, men som dog efter al
Rimelighed findes. I det følgende Bind komme vi til at omtale denne Sag
noget nærmere. Fremy og Fe il have fremstillet Rubin og Safir i saa stor
Maalestok, at de kunne benyttes af ührmagere og Juvelere. For at komme
saa nær som muligt til de Vilkaar, hvorunder diçse Mineralier sandsynligvis
ere dannede i Natuien, have de benyttet meget høje Varmegrader, store
Mængder (ofte 40—60 Pund ad Gangen) og lang Tid til de enkelte Forsøg,
idet disse kunde vare i 3 Uger under uafbrudt Opvarming.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
