Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ædelstenene - Diamanten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
DIAMANTEN.
nende Tilbagegang i Værdi synes for Øjeblikket at ville gjøre sig gjældende
som Følge af de afrikanske Fund.
Diamanternes Vægt bliver beregnet efter Karat (V72 Lod), og Prisen
paa en Diamant, der vejer 1 Karat, er den Værdienhed, hvorefter man
bestemmer Prisen paa større eller mindre Stene. I Almindelighed voxer de
større Stenes (Brillanternes) Pris med Kvadraterne paa Karaternes Tal: en
Brillant, der vejer 2 Karat, er derfor 4 Gange, en, der vejer 3 Karat, 9 Gange,
en, der vejer 7 Karat, 49 Gange saa meget værd som en, der kun vejer 1
Karat. Fra denne almindelige Regel er der dog mange Undtagelser, der dels
bero paa Stenenes Skjønhed, dels paa Antallet af de større Diamanter, der i
det givne Øjeblik findes paa Markedet, og paa Efterspørgslen efter saadanne.
Dr. Schrauf har foreslaaet en anden Formel, der kommer Priserne i
Virkeligheden meget nærmere end hin første saakaldte indiske Regel, nemlig
for et vist Antal Karat, w, bliver efter Schrauf Prisen at beregne saaledes:
97?
— (m2) X Prisen pr. 1 Karat. For Brillant af første Vand sætter Schrauf
Prisen til 200 Gylden.
Efter den indiske Regel skulde med denne Pris som Udgangspunkt
Brillanter koste:
1 Karat 2 Karat 3 Karat 4 Karat 5 Karat
200 800 1800 3200 5000
Men de virkelige Handelspriser ere disse:
200 800 1400 2200 3200
Dr. Schraufs Formel giver for de samme Karater:
200 800 1500 2400 3500
Fremdeles kan man efter Schrauf sætte Prisen pr. 1 Karat for Brillant
af andet Vand til 2/s af hin Pris (200), og for Rosette af første Vand til 4/g,
. for Rosette af andet Vand til 3/s.
I Praxis er dog mangen Gang forskjellige andre Forhold bestemmende
for Diamanternes Pris; saaledes er deres Form af stor Betydning: to Stene
kunne f. Ex. begge veje nøjagtigt det samme Antal Karat og begge være af
reneste Vand, og dog kan Prisen paa den ene være adskilligt større end den
anden, idet den første er.mere strakt i sin Form og altsaa syner mere end.
den anden. Diamantens mere eller mindre glimrende Spil beror ogsaa tildels
paa Formen.
I Midten af det 16de Aarhundrede bleve vandklare Stene — efter hvad
Benvenuto Cellini meddeler — betalte med 100 Gulddalere pr. Karat; i Aaret
1609 — efter Boetius de Boot — med 130 italienske Dukater pr. Karat;
hundrede Aar senere betaltes der i Holland og Hamborg kun 80 Gylden pr. Karat;
i Aaret 1750 derimod igjen med 120 Thaler. Den Kommission, der i Aaret
1795 blev nedsat for at bedømme de franske Krondiamanter, beregnede
Værdien efter 108 Kroner pr. Karat. Siden have Priserne gjennemgaaende været
i uafladelig Stigning: i Aaret 1830 betalte man 162 Kroner pr. Karat, i Aaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
