Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ædelstenene - Diamanten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIAMANTEN. 227
udbredes i fugtig Tilstand paa et Bord; ved dette sidder Sortereren, der lader
sit øvede Blik glide hen over den udbredte Sand; opdager han intet, stryger
han hurtigt hele Massen ned med et jernbeslaaet Stykke Træ.
Man antager, at disse Marker ville kunne give 10,000 Diamantgravere
fuld Sysselsætning i mindst 100 Aar. Værdien af de Diamanter, man havde
fundet til Udgangen af 1870, anslaas til omtrent 18 Millionei* Kroner.
Allerede dengang vare adskillige af Diamantgraverne bievne hovedrige Folk, idet
der nemlig af enkelte af dem var bleven fundet meget betydelige Sten.
Arbejdet er iøvrigt temmeligt anstrengende, og svegne Forhaabninger høre med
til Dagens Orden. Det koster meget Besvær at skaffe Sandlæssene ned til
Vadskestederne ved Floden, da der slet ikke findes ordentlige Veje.
Der er ganske vist bleven fundet ganske vandklare Exemplarer i de
sydafrikanske Diamantlejer, men gjennemgaaende have Kapstenene et stærkere
eller svagere gulligt Anstrøg, hvorved deres Værdi bliver betydeligt mindre,
end hvis de vare vandklare.
Den raa Diamant er strax kjendelig ved sin Form, der enten er
oktae-drisk eller hexakisoktaedrisk med afrundede Flader, og som ofte nærmer sig
stærkt til at være kuglerund. Stenens Overflade har en ganske ejendommelig
Giands, der kun findes ved nogle faa Mineralier, men dog aldrig i saa høj
Grad som ved Diamanten. Overfladen er ofte lidt ru og derfor ikke altid
ganske gjennemsigtig, hvorhos den ogsaa kan være gullig farvet. Vil man
overtyde sig om en saadan Stens Godhed, maa man lade mindst to af dens
overfor hinanden liggende Flader slibe.
Kun ganske faa Diamanter ere ganske rene, »af reneste Vand«, som
det hedder; meget ofte indeholde Krystallerne forskjellige Slags Urenligheder
(saasom Jernilte, Manganilte, Kiseljord og Lerjord), og mange anse uden
Grund disse for Askebestanddele af Vegetabilier, ved hvis Fortættelse
Diamanten skal have dannet sig. Diamanterne kunne derfor være sortladne,
blaa-lige, gullige,^ grønlige, rødlige eller ogsaa opfyldte af Pletter, Ridser og
uigjen-nemsigtige Steder. De aldeles fejlfri og vandklare Sten ere næsten altid kun
af ringe Størrelse.
Der kan ikke angives noget bestemt med Hensyn til Diamanternes Pris,
idet den nemlig afhænger af Mode, Luxus, politiske Forhold samt af hvorvidt
dér netop er opdaget nye mere eller mindre righoldige Lejer. Da Ædelstene
ere lette at transportere, anlægges der ofte Formuer i dem under politisk
bevægede Tider, hvor det kan være heldigt at holde sine Rigdomme skjulte;
dette Synspunkt kommer navnlig i Betragtning i Østasiens despotisk styrede
Lande. Men, skjøndt de fleste Ædelstene — med Undtagelse af Diamanten —
findes der, ere Priserne paa dem dog i Almindelighed højere end hos os.
I Europa have Diamantpriserne været underkastede store Omvexlinger;
der navnlig have gjort sig gjældende hver Gang nye Diamantlejer ere bievne
opdagede. En betydelig Dalen i Prisen fandt saaledes Sted, da de brasilianske
Diamantdistrikter bleve opdagede for halvandet Aarhundrede siden, og en lig—
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
