Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ædelstenene - Sirkon - Beryl og Smaragd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIRKON. BERYL OG SMARAGD. 233
Sirkouen har en dyb rød Farve, dei’ ikke sjeldent gaar over i det
gulrøde; den bliver da kaldt Hyasinth. Grønne, brune og graa Farver
Forekomme; sjeldnere er Sirkonen farveløs og hvid. Sirkonen er en temmelig haard,
stærkt straalende Ædelsten, der bestaar af Sirkonjord, Lerjord og Kiselsyre.
Navnet er af indisk Oprindelse; paa Ceylon, hvor dette Mineral forekommer
i stor Mængde og overordentlig Skjønhed, kaldes det Serkon.
Store gulligrøde Sirkoner eller Hyasinther benytter man navnlig til
Ringstene; de graa og vandklare, der have en særdeles stor Lighed med
Diamanten, anvendes til alle Slags Smykker. Ved Glødning er man i Stand
til at forvandle røde og gule Sirkoner til vandklare. Sirkonens hyppigste
Krystalform er gjengivet i Fig. 94 og viser firsidig Søjle med firbladet
Tilspidsning.
1 Syeniten omkring Frederiksværn i Norge findes der ofte
Sirkonkry-staller, hvad der har givet Anledning til den iøvrigt uheldige Benævnelse
Sirkonsyenit foi’ denne Stenart. Disse Krystaller ere dog uklare og selvfølgelig
.værdiløse for Juveleren.
Beryl og Smaragd. Beryl krystalliserer i sexsidige Søjler (Fig. 95)
indeholder Kiselsyre, Lerjord og Beryljord og har noget mindre Haardhed end de
fleste andre Ædelstene. Navnet forekommer allerede hos Æthioperne,
Grækerne og Romerne. Da de tykke Søjler let lade sig spalte i tynde,
sexsidige Tavler, der ved deres behagelige grønne Farve beskytte Øjet mod det
blændende Sollys, forfærdigede Grækerne og Romerne Øjeglas deraf og
overførte paa disse Navnet Beryl. Herfra er sandsynligvis vort Ord Brille
op-staaet, skjøndt vi forfærdige dette Instrument af Glas. Beryl inddeles i:
1) almindelig, uædel, 2) ædel og 3) Smaragd.
Den uklare, uædle Beryl er ikke sjelden og findes i Krystaller af
flere Fods Længde og Tykkelse. Farven er grøn, blaa, gul eller hvid. De
smukkeste Arter benyttes i Rusland til mange mindre, slebne Gjenstande.
Smukke Exemplarer findes i Bajern, Böhmen, Frankrig, Nordamerika, Sverig
næi’ Fahlun, Norge paa Snarum, ved Eidsvold (smaragdgrønne, men yderst
sjeldent klare) og flere Steder.
Ædel Beryl har de samme Farver. Den smukke, søgrønne kaldes
Akvamarin og leverer Materiale til Ringstene. Den findes i Omegnen af
Mursinsk og Nirtsjinsk i Siberien, i Centralamerika og i Ægypten. De
ægyptiske Gruber vare allerede Grækerne og Romerne bekjendte og dreves vistnok
endog af Fønicierne.
Den smukkeste af alle og som Smykke mest bekjendte og skattede Art
er dog Smaragden, der har mørk græsgrøn Farve og stærk Giands. Den
findes i Glimmerskifer i Peru, i Tunkadalen og i Ural; ved Jekatherinenburg,
Miask og Nirtsjinsk ligesom ogsaa i Ægypten (ved det fordums Berenice) og
i Salzburgeralperne; derimod forekommer den ikke i Indien; alle saakaldte
indiske Smaragder ere grønne Diamanter, Krysoliter eller Turmaliner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
