Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ædelstenene - Beryl og Smaragd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 BERYL OG SMABAGD.
Allerede i Aaret 1555 opdagede Spanierne Smaragden i Bjergværkerne
ved Santa Fe de Bogota (Republiken Columbia). Ædelstenen forekommer der
i en Kalksten, der hører til Kridtformationen, og som er farvet sort ved
Iblanding af Bitumen. Moderstenen, hvori Smaragden findes saavel i Ægypten
som i Ural og Salzburg, er Glimmerskifer.
Den smukkeste Gruppe naturlige Smaragder, som man vel nogensinde
har set, var udstillet i Paris 1867 og skrev sig fra Smaragdgruberne ved
Santa Fe, der nu drives for et fransk Selskabs Regning; det var et Stykke
af den omtalte sortagtige Kalksten, hvori der fandtes ikke mindre end 50
smukke Smaragder med sexsidige Prismer; de tre største vare over 2x/2
Tommer lange og mere end IV4 Tomme i Gjennemsnit, og selv de mindste, hvoraf
der dog ikke var mange, vare henimod 1 Tomme lange. Saadanne Exemplarer
høre til de store Sjeldenheder, og den her omtalte Gruppe var heller ikke
ganske ægte: Moderstenen bestod nemlig ikke af et eneste Stykke, der var
sammenhængende fra Naturens Haand, men derimod af adskillige mindre
Stykker, der indeholdt Smaragdkrystallerne, og som med skuffende
Kunstfærdighed vare samlede til et Hele.
Det hører ikke til Sjeldenhederne at Smaragden er uklar samt revnet
eller smudset af smaa Glimmerfliser; men man forefinder den ogsaa i store
pragtfulde Krystaller, som da slibes til at benyttes i Ringe og andre Smykker.
Det er endnu uvist, hvorfra den smukke grønne Farve skriver sig. De
skjøn-neste faar man fra Musogruben ved Bogota i Columbia.
Grækerne og Romerne satte stor Pris paa denne Sten og kaldte den
Sniaragdos efter den æthiopiske Benævnelse. Rimeligvis var dog den Sten,
som Romerne kaldte skytisk Smaragd, til Forskjel fra den ægyptiske, ikke
andet end grøn Flusspat eller ogsaa den græsgrønne Dioptas eller
Kobber-smaragd, der findes paa de kirgisiske Stepper, og som ganske vist er en
pragtfuld, men meget blød Sten.
Den ædle Smaragd vindes ved Bjergbrydning. De russiske Stenbrydere
bearbejde de Lag, som de antage for smaragdførende, og finde da ofte
adskillige andre Ædelstene sammen med Smaragden, saaledes Beryl, Turmalin,
Topas og Røgtopas, Ametyst m. fl. I den nyere Tid har man i Steyermark,
6000—7000 Fod over Havets Overflade, aabnet Smaragdgruber, og de Stene,
man har fundet der, have vundet almindelig Anerkjendelse for deres smukke
Udseende; i det hele taget ere dog de Smaragder, man finder saavel i
Steyermark som i Salzburg, ikke ganske rene.
Efter Opdagelsen af det tropiske Amerika kom der en stor Mængde
Smaragder’ til Europa sammen med de øvrige Skatte, Erobrerne havde røvet.
Blandt det Bytte, som Fernando Cortez hjembragte fra Mexiko, var der ogsaa
5 Smaragder, som dengang ansloges til en Værdi af 2,500,000 Kroner. Efter
hvad der fortælles, gave disse Juveler imidlertid Anledning til, at Fernando
Cortez faldt i Unaade ved Hoffet. KarlV.’s Dronning skal nemlig have faaet
Lyst til disse prægtige Stene, men Fernando Cortez forærede dem til sin
Brud, og dette vakte Kejserindens Misundelse og Forbitrelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
