Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ædelstenene - Granat - Kryolit - Tyrkis - Opal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRYSOLIT. TYRKIS. OPAL.
237
Hvor Mineralet forekommer som Hovedbestanddel i Bjergdannelser
(Granatfjeld), bliver det endog undertiden benyttet som Flusmiddel ved
Jerntilvirkningen, saaledes i Jernmalmgruberne ved Arendal.
Krysolit. Under Navnet Krysolit forstaar man i Mineralogien et Mineral,
der er sammensat af Talk- og Kiseljord; det findes i mange ældre Lavaarter
og kaldes ogsaa Olivin eller Perid ot; Farven er olivengrøn. Den ægte
Krysolit er ikke meget haard, oliven- eller pistaciegrøn og gjennemsigtig.
Dens Forekomst er ikke meget hyppig; man finder den navnlig i Ægypten,
Syrien og Brasilien.
Det samme Mineral, Olivin, gjenfindes ofte som en Hovedbestanddel i
et stort Antal af de Stene, Meteoriter, der ere fremmede for vor Klode og
falde ned paa den.
Tyrkis. Tyrkisen er en lyseblaa eller grønlig blaa, uigjennemsigtig og
blød Sten, der dog kan antage en prægtig Giands, og som allerede i Oldtiden
anvendtes til Prydelser. De smukkeste Exemplarer findes ved Nischapur i
Østpersien. Tyrkisen bestaar af vandholdig, fosforsur Lerjord. Ved det røde
Havs Kyst, fem Dagsrejser fra Spidsen af Akaba, Enden af Halvøen Sinai,
findes der et Tyrkisleje, der allerede maa være bearbejdet i den graa Oldtid,
hvad der fremgaar af de Gruber, som ere anlagte her, og af Klippevæggene,
som ere bedækkede med Basreliefs og Hieroglyfer; dette Leje blev nylig
gjen-opdaget af en Franskmand, Petiteau, som paany har begyndt at bearbejde det.
Tyrkiserne findes her paa Kløfter i Porfyr, som maa sprænges med Krudt. —
Ogsaa i Schlesien og i Sachsen har man fundet Tyrkiser.
Tyrkisen forekommer i Stykker af meget forskjellig Størrelse; Perserne
kalde den firugeh, Kurderne og Tyrkerne pirusa, ferozeh eller peruse", paa
kal-dæisk hedder den torkej eller torkeja, og herfra skrive sig de nu brugelige
europæiske Navne turcois, Turkvas, Tyrkis eller Turkis. De gamle Grækere
kaldte Stenen Kalleinos med Hensyn til dens havgrønne Farve; Romerne
forandrede Navnet til Callais og heraf have nyere Mineraloger dannet Ordet
Kalait.
Meget almindeligt bliver der bragt uægte eller saakaldte Ben tyr kiser
i Handelen. De ere Ben- og navnlig Tandstykker af Mammuthdyret, der
findes i de siberiske Kobbermalmlag og ere gjennemtrukne af Kobbermalakit
og Lasur, ligesom ogsaa af fosforsurt Kobber. Denne Metaltilsætning giver
dem en tyrkislignende Farve, der dog ikke holder sig i Luften, men gaar
over til at blive smudsiggrøn. Bukarerne forstaa at eftergjøre disse
Ben-tyrkiser ved at give de Mammuthstænder, der jevnlig findes paa Stepperne,
en blaa Farve. Bentyrkisen er kun smuk blaa ved Dagslys; ved kunstigt Lys
er den bleg.
Opal. Den ædle Opal, der har et pragtfuldt, vexlende Farvespil, og
som især forekommer i Ungarn ved Czerwenitza, mellem Eperies og Kaschau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
