Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ædelstenene - Bernsten eller Rav - Bjergkrystal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERNSTEN ELLER RAV. BJERGKRYSTAL. 241
Hovedhandelen med Rav drives fra Königsberg og Danzig; den aarlige
Vinding vexler mellem 2600 og 3000 Centner. Prisen er meget forskjellig
efter Stykkerne Størrelse og Skjønhed. Ogsaa ved Danmarks og Sverigs
(specielt Skaanes), Grønlands og Spaniens Kyster, ligesom ogsaa i Nærheden
af Catania paa Sicilien forekommer der Rav; men det er ikke videre smukt
og benyttes næppe til andet end til at fuldstændiggjøre Mineralsamlinger.
De mindre Stykker og Affaldet fra Sliberierne anvendes til Beredning
af Fernis og af Røgelse. Hertil er Rav bleven benyttet i umindelige Tider.
Saadanne smaa Ravstykker kaldtes hos de gamle Ægyptere og Hebræere
»Sakal« og gaa endnu bestandigt under Navn af Sakon blandt alle dem, der
drive Forretninger med Rav. Større Stykker forarbejdes navnlig til
Rosenkranse, Halsbaand, Mundspidser til Piber og Cigarrør m. m. Tyrkiet forbruger
den største Del af den Rav, der udvindes. Det mælkehvide, æggeblommede
Rav foretrækkes af Tyrkerne og staar højest i Pris.
Bjergkrystal er Kiselsyre i sin reneste Form; den krystalliserer i
sex-sidige Søjler med sexfladet Tilspidsning saaledes som fremstillet i Fig. 100;
den er vandklar, har stærk Giands og besidder ofte, ved Siden af en betydelig
Haardhed, en høj Grad af Lysbrydningsevne. Den findes undertiden i meget
store Stykker, der navnlig benyttedes af Renaissancens Kunstnere til
Forarbejdelse af kostbare Kar, hvoraf Dresdens »Grüne Gewölbe« ejer flere
Pragt-exemplarer. Mindre Stene benyttes til Ringstene, Halsbaand m. m. og kunne
ofte ved kunstig Belysning ligne Diamanten i en skuffende Grad. Af
middelstore Krystaller, der ikke sjeldent indeholde alle Slags farvede Mineralier,
forfærdigedes dei’ i Almindelighed Skafter til Knive, Signeter o. s. v. Bekjendte
Sliberier findes i Jekathërinenburg, Petersborg og Oberstein.
De smukkeste Krystaller levere Uralbjergene og Schweizeralpernes
Urbjerge. I Aaret 1869 gjorde man her et interessant Krystalfund ved
Tiefen-gletscheren. Føreren Peter Sulzer og hans Søn havde allerede tidligere her
højt oppe paa en lodret Granitvæg opdaget et mægtigt Kvartsbaand med
nogle mørke Aabninger, der syntes at love Krystaludbytte. Men dengang
havde de to »Strahlere« — saaledes kalder man Krystalsøgerne i Schweiz —
ikke nærmere kunnet undersøge Forholdene. Med stor Vanskelighed lykkedes
det at naa op til det betegnede Sted, og, da man havde fundet nogle enkelte
sorte Bjergkrystaller*) og derfor ansaa Arbejdet for at kunne betale sig,
anbragte man Sprænghuller paa passende Steder. Omsider var man saa heldig
at faa aabnet Adgang til en Hule, hvor der fandtes en Masse af de
vidunderligste Krystalexemplarer indlejrede i Kloritsand, hvorved deres Kanter og
Flader ganske havde vedligeholdt deres oprindelige Skarphed og Renhed. De
store Stykker bleve omhyggeligt indpakkede og firede ned over Klippevæggen,
hvorpaa de med stor Vanskelighed bleve transporterede til Grimsel.
*) Sorte Bjergkrystaller kaldes ofte urigtigt^Røgtopaser, skjøndt Topas slet ikke har noget
tilfælleds med Kvarts.
Opfindelsernes Bog. IV. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
