Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ædelstenene - Bjergkrystal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
BJERGKRYSTAL.
Det Sted, hvor Fundet var gjort, laa indenfor Kanton Uris Omraade,.
og herfra gjordes der derfor strax Paastand paa Ejendomsretten over den
Skat, der var fundet af Bernerne; disse ville derimod ikke give Afkald paa
Byttet, og med gode Venners Bistand lykkedes det nu ogsaa i Løbet af 8
Dage at udføre et virkeligt Herkulesarbejde: nemlig at bortskaffe den næsten
utrolige Masse af 200 Centner Bjergkrystal, og bringe det altsammen i
Sikkerhed i Guttannen, hvor Stenene strax bleve sorterede og vurderede. Det
viste sig da, at der var saa mange saakaldte »Kabinetsstykker« eller særlige
Pragtexemplarer, at alle eller dog alle de vigtigste Museer i Europa kunde
blive forsynede med Morioner (Røgkvarts) af hidtil ukjendt Størrelse og Skjønhed.
Der fandtes mange Stykker, som vejede 100—200 Pund eller endnu mere.
De bedste Exemplarer kjøbtes af Museet i Bern; derimellem var
»derGross-vater«, som vejede 266 Pund og var 28 Tommer høj med en Omkreds af
49 Tommer; »der König«, som vejede 256 Pund, 34 Tommer høj, 40 Tommer
i Omkreds; »Karl der Dicke«, som vejede 210 Pund med en Højde af 27^2
Tommer og 44 Tommer i Omkreds paa det tykkeste Sted.
I den senere Tid kommer der meget smukke Bjergkrystaller fra
Mada-gaskar og Brasilien. De sidste egne sig særligt til Fremstilling af farvede
Stene; dette sker ved stærkt at opvarme den slebne Bjergkrystal og derpaa
at kaste den ned i en rød-, gul- eller blaafarvet Vædske. Derved slaar
Stenen en Mængde Smaarevner, hvori Farvestoffet sætter sig fast. Paa denne
Maade kan man fremstille kunstig Rosenkvarts, Citrin og Ametyst. Den
saa-ledes farvede Sten kaldes Rubasse; den kjendes let ved at Farven kun sidder
i Smaarevnerne.
Allerede de Gamle kjendte Bjergkrystallen og benyttede den til Smykker.
Hos Kaldæerne hed den Krystallen, hvoraf Grækerne og Romerne dannede
Krystallos, der atter er gaaet over i de moderne Sprog for at betegne alle
regelmæssigt lormede Mineralier, men dog specielt Kvarts (Bjergkrystal).
Røgkvarts eller Røgtopas er en’Bjergkrystal, der ad naturlig Vej er
bleven farvet gulgraa eller røgbrun af et eller andet farvende Stof; den
benyttes til alle Slags Smykker, saasom Broscher, Ørenringe o. s. v.
Ametysten hører ogsaa til Bjergkrystallerne; det er Manganilte, der
har farvet den violblaa. Det hører ikke til Sjeldenhederne, at enkelte
Ametystkrystaller sidde fastvoxede til Spidsen eller Siderne af Bjergkrystaller;
saa-danne Ametyster kaldes da Scepterkrystaller. Fig. 101 gjengiver
Ametystens Krystalform. Som oftest foiekommer denne Sten som Vægbeklædning
i mindre Hulheder, hvor Krystallerne da sidde i tætte Klynger. Fra Ceylon
Ostindien ög Ural kom der allerede i Oldtiden Ametyster, der benyttedes
meget til alle Slags Smykker; nutildags faar man ogsaa pragtfulde
Ametystklaser fra Brasilien. Navnet er af græsk Oprindelse. Man troede nemlig, at
•denne Sten var i Stand til at bëskytte den, der bar den, mod at blive beruset,
og kaldte den derfor Ametystos.
Nær beslægtet med Ametysten er Rosenkvartsen, der rimeligvis har
modtaget sin Farve af Titansyre; den findes i meget smukke Exemplarer ved
Rabenstein i Bajern.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
