Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ædelstenene - Bjergkrystal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BJERGKRYSTAL. 243
Sin op el er en Kvartsart, der har modtaget sin brune Farve af Jernilte.
Citrin skylder Jerniltehydrat sin gule Farve. Saavel denne som Sinopel
findes temmelig hyppigt og anvendes til forskjellige Smykker.
Til de nu nævnte krystalliserede Kvartser eller Bjergkrystaller slutter
der sig en hel Række, hvor Kiselsyren optræder amorf, det vil sige
ukrystal-liseret; hertil høre blandt andre Kalcedon, Karneol og Kaschalong.
Kårne o 1 er en ukrystalliseret rød Kvarts, der viser sig blodrød, naar
man holder den op for Lyset, men ellers har Kjødfarve; den kan antage en
meget stærk Politur og er i umindelige Tider bleven anvendt til Signeter o. 1.
Denne Stens Værdi retter sig efter dens Farve. Den nys betegnede er den
mest efterspurgte, medens lysere Stene ikke staa i saa høj Pris. Østasien
leverer de bedste og fineste Karneoler. De forekomme i Form af rundslidte
Rullestensstykker ved Baroak, der lieger ved Nerbuddafloden, ved Kompurvuny
og Ratampur i Guzerate. De soltørres først i flere Aar, hvorpaa de brændes
sammen med tørret Gedegødning, hvorved de faa deres kraftige røde Farve.
Ogsaa de brasilianske og tyske Karneolsorter, som dels forekomme som
Udfyldning i Blærerum, som saakaldte Geoder i Melafyr, deis som Lag *i den
permiske Formations røde Sandsten ,• blive ved Glødning gjort mere ildfulde.
Navnet Karneol gaves ofte de røde Kvartsmandler, som findes indvoxede i
Melafyr, og som ikke sjeldent havde Hjerteform; det afledes af det
middelalderlige latinske Ord Cornelius, der betyder Hjertesten, men har derimod intet
med Stenens Kjødfarve at skaffe. — Brun Karneol kaldes Sarder.
Kaschalong, hvis Navn er af kalmukkisk Oprindelse af kasch, smuk
og dscholon, Sten) var allerede kjendt af Moses og Hebræerne, der kaldte
Stenen joholon. Den er en Opal, men uden Farvespillet, halvgjennemsigtig
saaledes som Horn og er farvet mælkehvid, rødlig, mørkebrun indtil sort.
Undertiden ligger der Mangandentriter og mosagtige Tegninger indesluttede i
Stenen, og efter Slibningen fremtræde de som sorte eller grønne Figurer
(Mos-agat, Mockasten); disse Tegninger skyldes Mangan- eller Jerniltehydrat.
Undertiden bestaar Stenen af afvexlende Lag af hvidt, rødt og sort Materiale.
Den smukkeste Kaschalong findes navnlig i Altai og paa de kirgisiske Stepper,
men ogsaa i Brasilien, hvorfra der kommer store Masser; fremdeles i Bukariet,
i Lilleasien, Ungarn, Tyskland, navnlig i Nærheden af Basaltbjergene, og selv
som Kiselsinter ved varme Kilder, saaledes som ved Geyser paa Island.
En hvid, blaalighvid eller ligesom Taage udseende Kvartsvarietet kaldes
efter det første Findested Kalcedon. Den forekommer i Skiver eller som
Drypsten i vulkanske Bjergarters Blærerum. Den skivede Kalcedon kan paa
kunstig Maade farves forskjellig i de afvexlende Skiver. Den meste Onyx,
der gaar i Handelen, er saadan kunstig farvet Kalcedon. Der findes ogsaa
naturlig Onyx.
Den tofarvede, sorte og hvide Kalcedon, hedder Onyx, den brune og
hvide Sardonyx. Begge disse Arter bleve anvendte saavel af Grækerne
som af Romerne til de skjønneste Arbejder af Stenskjærerkunsten. I Italien
blomstrer endnu idag dette finere Stenskjæreri som en særlig Kunstgren.
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
