- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
246

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ædelstenenes Slibning - Indledende Bemærkninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ædelstenenes Slibning.

Indledende Bemærkninger. Naar de Mineralier, vi have omtalt i det
forrige Afsnit, skulle faa Lejlighed til at gjøre sig gjældende paa rette Maade,
maa der foretages adskillige Forandringer med dem. Vi have saaledes set,
at man fjerner de uædle Stene, der ere sammenvoxne med eller omslutte
Ædelstenene; dernæst søger man at give dem en passende Form, eller man stræber
at forandre deres Farve ved at gløde dem. Den vigtigste Forandring, der
foretages med Ædelstenene, er dog deres Slibning, da der ikke er noget, der
i den Grad som netop denne, bidrager til at fremhæve deres smukke
naturlige Egenskaber, og fordi Slibningen udstrækker sig til alle Ædelstene uden
Undtagelse.

Ædelstensslibningen foregaar enten paa fri Haand eller ved Hjælp af
Maskine. De Dele af den raa Sten, der rage udenfor de Flader, man ønsker
skulle begrænse den slebne Sten, blive tildels afslidte eller ogsaa ligefrem
bortsavede ved Hjælp af smaa Smergelskiver, der virke ganske som en
almindelig Rundsav, hvormed Træstammer blive gjennemskaarne.

I Tyskland, navnlig i Oberstein og Idar ved Nahefloden, har der
udviklet sig en betydelig Industri, der beskjæftiger sig med Slibning af
Halvædelstenene.

De Maskiner, der benyttes (il almindelig Slibning af Kvarts, Agat og
simplere Sten, ere store cylindriske Sandstene (Slibestene), der blive satte i
hurtigt- omdr^jende Bevægelse. Den nederste Del af en saadan Stencylinder
gaar i Vand; Stenen er næsten helt og holdent omgiven af en stærk
Træ-mantel (Hylster), der kun paa nogle enkelte Steder lader Stenen tilsyne.
Hensigten med denne Mantel er at beskytte Arbejderne for det Tilfælde at
Slibestenen skulde blive sprængt af Centrifugalkraften. Arbejderen befæstiger
den Sten, der skal slibes, i en Trætang og trykker den derpaa fast mod
Slibestenens Side- eller Rundflade, hvilket afhænger af, om han vil slibe en
glat eller en afrundet Form. Han hviler under dette Arbejde paa et
Stillads, hvorved han med hele sit Legemes Vægt kommer til at’ trykke paa
Stenen. Denne besværlige Stilling, der ofte maa vedligeholdes flere Timer i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:31 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free