Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ædelstenenes Slibning - Indledende Bemærkninger - Diamantslibningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER’
DIAMANTSLIBNINGEN.
247
Forening med den Omstændighed, at Luften, han indaander, er opfyldt med
fint Støv af de Stene, der slibes, tilintetgjør inden ret lang Tid enhver
Arbejders Helbred. I adskillige Stensliberier holdes Stenen trykket mod
Slibestenen ved Hjælp af mekaniske Indretninger.
De grovtslebne Stene gaa dernæst til en Maskine, der ligner en
Drejebænk, og de glattes her videre paa en hurtigt omdrejende Kobberskive, der
er bestrøet med Smergel. Denne Maskine kan let forandres til at
gjennem-save Ædelstene og til at indslibe Fordybninger. Ved at anbringe et Bor, der
bestaar af en Diamantflis, kan man uden Vanskelighed forvandle denne
Maskine til et Apparat, hvormed der kan bores Perler og Granater. I
Schwarz-wald, hvor der’ bores Huller i en utrolig Masse Granater, anvendes der
Haandbor, som ere indrettede efter samme Princip som Drilboret.
Stenmosaik, der jo er Stensliberarbejde, som er sammensat af en
Masse smaa Stenfliser, udføres navnlig i Rom og Florens, Petersborg og
Jekatherinenburg. I Petérskirken i Rom og i Petersborgs Isakskirke findes
der Mosaiker, der ganske gjøre Indtrykket af at være Malerier. De italienske
og russiske Stenslibere forfærdige Mosaikbilleder, hvor man kun med
Vanskelighed kan skjelne de næsten mikroskopiske Stenfliser, der ligge ved Siden af
hverandre. I mange Paladser findes der Mosaikgulv, der fuldstændigt ligne
brogede Tæpper.
Ved dette Slags Arbejde bestaar Kunsten dog mindre i Bearbejdelse af
Stenene end i at sætte dem saaledes sammen, at de komme til at gjøre den
tilsigtede kunstneriske Virkning. Anderledes forholder det sig med det egentlige
Ædelstenssnit, der ikke -tilsigter nogen malerisk Virkning, ikke nogen billedlig
Fremstilling; her søger man egentlig kun ad rent mekanisk Vej at forhøje
det behagelige Indtryk, man allerede modtager af de uslebne Ædelsten paa
Grund af deres Farve, Giands og Straalebrydning. Dette opnaas ved at give
Stenene en passende Form og ved at lade Fladerne blive underkastede en
særlig Behandling. Man kan have Ret til at sige, at Diamanten blev opdaget
for- anden Gang, da man lærte at slibe den paa en rationel Maade.
Diamantslibningen er et meget ansvarsfuldt Arbejde; udvises der nemlig
ikke den allerstørste Opmærksomhed, kan det let hænde, at en Sten, der er
aldeles uerstattelig, mister Størstedelen af sin Værdi under Slibningen. Ko-i-nur
blev første Gang sleben paa Shah Zehans Befaling af en Italiener Hortensio
Borgio. Stenen skal dengang have vejet 793 Karat. Men denne Slibning
faldt højst uheldig ud: Stenen mistede mere end tre Fjerdedele af sin Vægt
og fik desuden den uheldige Form, den endnu havde paa Verdensudstillingen
i London 1852.
Ved Slibningen af Ædelstene maa man fastholde forskjellige
Synspunkter alt efter deres Farve, Gjennemsigtighed og Haardhed. En farvet
Stens Skjønhed kommer til at gjøre sig bedst gjældende ved en Rundslibning;
derimod vil den Sten, der skal virke ved sin Lysbrydningsevne, komme til at
gjøre størst Virkning, naar den begrænses af plane Flader.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
