Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vulkaner - Vulkanernes geografiske Udbredelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VULKANERNES GEOGRAFISKE UDBREDELSE.
253
Omkring Afrika have vi følgende Række: Azorerne, Madeira,
Kana-rierne, Kapverderne. Videre opstikke af Oceanet Ascension, St. Helena,
Tri-stan da Kunha. Fremdeles ved Afrikas Kyst: Bourbon, Mauritius, Komoro,
St. Paul, Amsterdam. Og i det røde Hav: Perim, Teir og Zebayrøerne i en
Række, der peger mod Nordvest (til Morea).
I Asien have vi Argæus ved Cæsarea i Lilleasien, videre Strækningen
mellem Araxes og Kur, det bekjendte Fjeld Arrarat og ligeoverfor detAlaghez,
Ha’ik, Elbrus, Kasbek, Akkalzik, Agdagh og Bogdagh — alt i Vestasien.
Men endnu meget tydeligere optræde Rækkerne i Østasien. Paa Kamschatka
tindes en tredobbelt Række, ’den fortsættes i Kurilerne, og derfra til Jeso og
Nipon. Her møder denne Række en anden, som gaar Nord—Syd, mod Nord
til Ochotsk, mod Syd over Vulkanernes og Marianernes Øgrupper til Ny Guinea.
Den forrige Række fortsættes fremdeles over Nipon og Kiusiu til Svovlsøen.
Dernæst møder en ny Række over Formosa i Kina, over Luzon (Filipinerne)
og Molukkerne, forbi Celebes til Bandaøerne. Her gaar Linien mod Vest over
Timor, Flores, Sumbava, Java, Sumatra, og dernæst mod Nord over Barren
Island og Narkondam til Ramri og Tscheduba (i den Bengalske Bugt).
I Amerika. Udlandet har ingen Vulkaner. Derimod møde vi den store
amerikanske Kystrække i Chili, i Bolivia og videre i Peru. Mellemrummene,
hvor ingen Vulkaner tindes, ere stærkt hjemsøgte af Jordskjælv. I Quito
findes to Rækker. Desuden ses Spor af Rækker udenfor i Havet. Ved
Val-paraiso i Chili fremstod 1836 en 0. Højere op ligger Galopagos. I
Guatemala findes en Række pegende mod Nordvest,’ i Mexiko en anden i Vest—Øst.
Dens Fortsættelse paa den ene Side er Revilla-Gigedos-Øerne og paa den
anden Side overYukatan til Antillerne. Endelig findes Vulkaner i Kalifornien,
i Oregon. Eliasbjerget i russisk Nordamerika er en Vulkan, og videre findes
de paa Alaska og Aleuterne.
I det australske Bælte kunne sporadiske Rækker paavises i opstikkende
Øer, saaledes fra Ny Guinea over Ny-Hebriderne til Ny-Zeland.
I det Stille Ocean er der mange Vulkaner. Paa Hawaii, en af
Sandwichsøerne, som ligger paa den mexikanske Rækkes Breddegrad, findes de
store Keglevulkaner Loa og Kea samt det uhyre Krater Kilauea, som er en
kogende Sø af smeltet Lava. Nogle af Venskabsøerne, af Selskabsøerne
(Otaheiti), af Marquesasøerne ere Vulkaner. Endelig Østøen midt i Oceanet
ved Siden af Salaz y Gomez.
I Sydpolarlandene findes Vulkaner ved Viktorialand 72° 56’. Erebus
og Terror ved den sydlige magnetiske Pol 77V20. Ved Alexandersland 69°.
Den simple geografiske Optælling af Vulkanerne udsletter en hel Del
urigtige Forestillinger, man tidligere nærede om Vulkanerne, saasom at de vare
enkeltstaaende, knyttede til visse varme Bælter, at de vare at ligne med smaa
ligesom tilfældige Vorter paa den ellers neptunske Overflade o. s. v.
Vulkanerne findes i store Rækker, i alle Verdensdele, under alle Breddegrader.
Videre er det tydeligt, at de findes især langs Verdensdelenes Kyster eller
opstigende af Havet. De ere knyttede til Havet, og at de findes i Rækker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
