Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vulkaner - Vulkanernes geografiske Udbredelse - Vulkanernes særlige Ejendommeligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
VULKANERNES SÆRLIGE EJENDOMMELIGHEDER.
kan kun betyde, at de ligge over store Spalter i Jordskorpen. Fjeldlæren
paaviser Tider, da Verdensdelene dels slet ikke var opstegne af Havet,
dels endnu ikke i deres nuværende Udstrækning. Idet de opstege, maatte
store Brudlinier eller Spalter dannes. Havvandet maatte ad saadanne kunne
finde Vej til de indre Dyb, hvor Temperaturen ifølge Iagttagelser, saa langt
de række ned, stiger med Afstanden fra Overfladen. Det er over saadanne
Spalter, at Vulkanerne ligge, og i deres Produkter gjenkjende vi fremfor alt
Havvandets Bestanddele — Vanddampe, saltsure Dampe, Klorforbindelser og
Sammensætninger, rige paa Natron.
Betragtningen af Vulkanernes geografiske Fordeling udelukker ligeledes
ældre snevrere Forestillinger, som at de skulde skrive sig fra dybtliggende
Stenkullags Brand, eller af antændte Svovlkismasser o. s. v. og fører os strax
hen til Humboldts bekjendte Udsagn, at den vulkanske Kraft bestaar i
Sam-virkning af Dybet med Overfladen -—- det glødende Dybs Tilbagevirkning mod
det salte Hav — og at en Vulkan med Krater er at anse som en
Sikkerhedsventil for den underjordiske store Dampkjedel.
Vulkanernes særlige Ejendommeligheder. Enhver enkelt Vulkan har sin
Historie og ofte en særegen Maade for sin Virksomhed. Vi kanne undertiden
endog paavise et Tidspunkt, da den begyndte, en Tid, da dens Kraft naaede
sin Højde, og en Tid, da den aftog mere og mere, indtil den ganske slukkedes
for nu at hvile. De gamle Vulkaner i Eifel og Auvergne ere gode Exempler
paa hvilende eller uddøde Vulkaner. Vesuv, Ætna, Stromboli og Hekla ere
ligesaa gode Exempler paa virksomme Vulkaner.
Vesuvs Historie er yderst lærerig. I Romerstatens Aarbøger før Kristus
finde vi ikke Vesuv omtalt som Vulkan. Derimod finde vi etsteds (hos Strabo)
Bjergets Form beskrevet som en afstumpet Kegle, medens den nu er
tydelig tvedelt med det kegledannede egentlige Vesuv og det halvkredsformige
Somma, som omgiver Vesuv paa Nordsiden og adskilles derfra ved det dybe
Dalindsnit Atfio del Cavallo.
Det synes som om et vulkansk Udbrud allerførste Gang — eller første
Gang efter en meget lang Hvile — er betegnet ikke saa meget ved Lavastrømme
som ved Mængden af udkastet Sten og Aske. Idet den vulkanske Kraft skal
bryde sig en Vej før »Ventilen« er kommet istand, maa den kaste alt ud,
hvad der ligger de arbejdende Dampe i Vejen.
Saaledes da det vidtbekjendte Bjerg Arrarat, som Ingen anede var en
Vulkan, udbrød i 1840, var det med en forfærdelig Stenregn, hvorved
Landsbyen og Klostret Argure med 1500 Indvaanere blev begravet. Det samme
var Tilfældet med Vesuv. Man kjendte ikke dette Bjerg som Vulkan, det
var tilgroet med Vinranker. Men Aaret 79 efter Kristus, under Kejser Titus,
brød Vesuv ud med den forfærdelige Askeregn, hvorunder de tre Stæder
Stabiæ, Pompeji og Herculanum helt begravedes under et Dække, som de
nyere Tiders Udgravninger have vist at være fra 20 til 60 og 112 Fod tykt.
— Atter beskrives Udbrud 203 og 472 foruden flere. Men i Tidsrummet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
