Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vulkaner - Bekjendte Vulkaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEKJENDTE VULKANER.
261
en saadan Voldsomhed at den underjordiske Larm kunde høres i en Afstand
af 600 engelske Mil. 1 April 1768 var der et nyt Udbrud; de Askeskyer,
som bedækkede Himlen, vare saa tætte, at de forvandlede Dag til Nat, saaat
der i Byerne Hambato og Tacunga maatte brændes Lys hele Dagen igjennem.
I Aaret 1803 forefaldt der paany et Udbrud, hvorunder Sneen og Isen atter
smeltede og foraarsagede store Ødelæggelser. Man kan gjøre sig en
Forestilling om Vandets Magt ved denne Lejlighed, naar man hører, at en
Klippeblok af 300 Kubikfods Størrelse blev skyllet mere end 8 engelske Mil bort
fra Krateret.
Pichincha, der ligger i Nærheden af Staden Quito, har en Højde af
15,038 Fod. Denne Vulkan har havt sine mest bekjendte Udbrud i Aarene
1539, 1560, 1566, 1577, 1580 og 1660; adskillige af dem have været saa
heftige, at Byen Quito er kommen til at befinde sig i komplet Mørke paa
Grund af Sten- og Askeregnens Tæthed.
Naar vi herfra følge Andesbjergenes vulkanske Række ind i Mexiko,
naa vi frem til Po.pocatepepl, deri Aztekernes Sprog betyder det rygende
Bjerg (popoca, at ryge; tepel, Bjerg); det ligger omtrent ti engelske Mil Syd
for Byen Mexiko og hæver sig til en Højde af 17,850 Fod over Havets
Overflade. Paa den Tid Spanierne erobrede Landet var denne Vulkan meget
virksom, men i de senere Aarhundreder har man ingen Meddelelser om nye
Udbrud. At den endnu ikke er udslukt, kan man se af de Røgskyer, der
uafladeligt hæve sig fra dens Top.
Jorullo er en Vulkan, der ligger omtrent 150 engelske Mil Sydvest
for Byen Mexiko; Bjerget danner en uhyggelig sort Masse af Form som en
overskaaret Kegle. Man har nøjagtige Beskrivelser af et Udbrud i Aaret 1759,
men senere har Vulkanen ikke opgivet sin forholdsvise rolige Tilstand. Endnu
i Aaret 1780 brændte der stadigt Ild i nogle smaa Højder navnlig paa
Bjergets vestlige Side, men nu synes Ilden helt tilbagetrængt, og der opstiger kun
Dampsøjler som Tegn paa, at den underjordiske Ild endnu ikke er udslukt.
Den smukke 0 St. Vincent, der er en af de engelske Besiddelser i
Vestindien, er fra Nord til Syd gjennemskaaret af en Bjergkjæde, hvis højeste
Punkt, Vulkanen Souffriëre, ligger 3000 Fod over Havets Overflade.
Dette Bjerg, der dog i Almindelighed befinder sig i Ro, har imidlertid
havt flere voldsomme Udbrud. Dette var saaledes Tilfældet i Aaret 1812;
hele det foregaaende Aar havde udmærket sig ved Jordskjælv — man talte
over 200 — og man var derfor af den Formening, at et Udbrud kunde ventes
efterat Vulkanen i omtrent et Aarhundrede havde holdt sig fuldkomment rolig.
Imidlertid var der Ingen, som anede, at Katastrofen var saa nærforestaaende;
endnu den 26de April 1812, Dagen før Udbruddet, var der adskillige, der
ligesom de foregaaende Dage, af Nysgjerrighed vovede sig op til Bjergets Top,
hvor de ikke forefandt andet usædvanligt end en lidt stærkere Røg end der
plejede at stige op fra Keglen i Kraterets Indre. Udbruddet skete saa at
sige aldeles pludseligt: med et ubeskriveligt Bulder kastedes der Askeskyer
højt op mod Himlen og en Regn af Smaastene og Aske faldt derpaa i tre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
