Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vulkaner - Springkilder - Bekjendte Vulkaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
SPRINGKILDER. BEKJENDTE VULKANER.
Kilden til Svovlgasarterne er vanskeligere at paavise. Da Bjerglagene
indeholde en Mængde Svovlkrystaller og tildels ogsaa betydelige Mængder
svovlsure Salte, antager Bunsen, at der i Smelteværkstederne i det Indre
tilberedes Svovldamp af Bjerglagene, og at denne Svovldamp videre møder
Vanddamp og smeltede Masser som f. Ex. Augitlavaerne. Herved vil dels
Svovlsyrling, dels Svovlbrinte udvikles, og med dem er Stødet givet til hele
Rækken af vulkanske Svovldannelser i Overfladen, svovlsure Salte o. s. v.
Da Kulsyreudviklingen kommer tilsidst, synes det at være fornødent,
at Kilden til hine Svovlgasarter først maa være udtømt eller ialfald sunket
mere tilbage i Dybet, før Kulsyren kan begynde at virke. Søger man efter
de Masser i det indre Dyb, som kunne give saa store og stadige Mængder af
Kulsyre, da ligge Kalkstenene nær forhaanden. Kemikeren udvikler Kulsyre
i sit Laboratorium af Kridt og af Marmor ved Hjælp af en Syre. Naturen
synes derimod her at bruge Kalklag i Forbindelse med Kiselsyre og Varme.
Kisel og Kalk ere almindelige i alle Formationer. -Men smeltes Kisel sammen
med Kalksten og ingen Afspærring ved Tryk er tilstede, da maa dennes
Kulsyre bortvige som Gas, og Kiselen forbinde sig med Kalkbasen til et Silikat.
Nu er Intet mere fremtrædende i Lavasammensætninger end netop Kalk —
ved Siden af Natron — som Baser i Silikaterne. De almindeligste Dannelser
ved Vulkanerne synes’ saaledes simpelt og naturligt at finde sin Forklaring.
Bekjendte Vulkaner. Efterat vi nu have beskjæftiget os med Vulkanernes
Theori m. m. ville vi gaa over til at omtale nogle af de største og mest
bekjendte af dette Slags Bjerge, og vi ville gjøre Begyndelsen med
Cotopaxi; denne Vulkan ligger i Peru; Humboldt har beskrevet den
som ganske overordentlig symmetrisk: den danner en fuldstændig Kegle, der
er bedækket med et Lag Sne, som bevirker, at enhver Ujevnhed i Bjergets
Overflade forsvinder for Beskuerens Øje. Humboldt forsøgte at naa op til
Toppen, men maatte opgive Forsøget paa Grund af de talrige Kløfter, der
findes langs opad Bjergets Side, og som gjøre det saa at sige utilgængeligt.
Denne Vulkans Højde beløber sig til 18,878 Fod og dens Udbrud have
i Voldsomh.ed staaet i Forhold til dens Størrelse. Det første Udbrud, der
omtales, forefaldt samtidigt med Spaniernes Erobring af Landet, og det skal
i væsentlig Grad have bidraget til at skaffe Spanierne Sejr, idet de Indfødte
bleve slagne med Rædsel. I Aaret 1738 forefaldt der et nyt voldsomt
Udbrud, under hvilket Flammerne skulle have hævet sig til en Højde af 3000 Fod
over Kraterets Rand. I Aaret 1743 forefaldt der en Eruption, som anrettede
umaadelig Skade, idet nemlig den Sne og Is, som bedækkede Vulkanen, næsten
pludseligt smeltede og i ubeskrivelig kort Tid oversvømmede hele Sletten
mellem Callao og Tacunga. En Mængde Menneskeliv gik tabt ved samme
Lejlighed. I Mai 1744 var denne Vulkan paany i Virksomhed, og det med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
