Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vulkaner - Bekjendte Vulkaner - Jordskjælv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEKJENDTE VULKANER. JORDSKJÆLV. 267
sprede Lys over Jordklodens fysiske Beskaffenhed. James Ross kaldte denne
Vulkan Erebus, medens en anden, udslukket Vulkan, længere mod Øst, blev
kaldt Terror. Naar den tætte Røg, der blev udkastet stødvis med adskillige
Minuters Mellemrum, nu og da spredtes noget, kunde man tydeligt se
Flammen slaa op fra Bjergets Top, og enkelte af Officererne ombord paa de to
Skibe ville endog have lagt Mærke til Lavastrømme, der banede sig Vej ned
ad Bjergets Sider og derpaa tabte sig under Isen, der næsten naaede helt op
til Vulkanens Top. Terror, den udslukkede Vulkan, var mere fri for Sne og
Is, navnlig paa den østlige Side, hvor man kunde se en Mængde fremspringende
kegleformede og kraterlignende Dannelser, der rimeligvis i tidligere Tid havde
været lige saa mange virksomme Vulkaner.
Jordskjælr, der jo ere aldeles uadskillelige fra Vulkaner, ere utvivlsomt
de forfærdeligste af alle Fænomener i Naturen. Man har beregnet, at der i
Tidernes Løb er gaaet 13 Millioner Menneskeliv tabt som Følge af Jordskjælv.
Det Indtryk, som et Jordskjælv gjør paa den, der første Gang oplever et
saadant, er i en ejendommelig og ganske ubeskrivelig Grad rædselsfuldt. Selv
Mennesker, hvis Mod og Mands Hjerte ere tilstrækkeligt bekjendte, kunne føle
en uudholdelig Rædsel. Dette Indtryk bestaar ikke i en blot Følelse af Frygt,
men ogsaa af en virkelig Smerte. Forstanden synes midlertidigt at miste
Evnen til at skjelne mellem virkelig og indbildt Grund til Frygt, man har
derhos talrige Exempler paa, at ogsaa Dyrene under et Jordskjælv befinde
sig i en lignende Tilstand. Humboldt fortæller saaledes, at navnlig Svin og
Hunde blive paavirkede af Jordskjælv, og at Orinokoflodens Krokodiller, der
ellers altid ere ganske stumme, under vilde Hyl styrte op af Floden og ind i
Skovene, saasnart de mærke Flodsengen bevæge sig under dem.
Humboldt søger paa følgende Maade at forklare den ejendommelige
Følelse af Uro og Angst, der griber den, som første Gang mærker et
Jordskjælv: hvad der gjør et saa ubeskriveligt Indtryk paa os under et Jordskjælv,
siger han, er navnlig den Omstændighed, at vor Tro paa Jordskorpens Fasthed
pludseligt bliver tilintetgjort. Vi ere jo fra Barnsben vante til at skjelne
mellem det bevægelige Vand og den faste Jord — og nu mærke vi pludseligt
Jordbunden bølge hen under vore Fødder!
Der er bleven fremsat mange Theorier med Hensyn til Jordskjælvenes
Oprindelse: Perrey, en fransk Videnskabsmand, mener, at de kunne forklares,
naar man antager, at Maanen udøver en lignende Indflydelse paa de flydende
Masser i Jordens Indre som paa Vandet, der dækker Jordens Overflade.
Efter de mange Iagttagelser, ’han har anstillet, gjør han gjældende, at
Jord-skjælvene ere hyppigere under visse Stillinger af Maanen til Jorden.
Mallet antager, at Jordskjælvscentrerne altid maa ligge ved Havet eller
ved andre store Vandsamlinger; han mener- nemlig, at Jordskjælvene
frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
