- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
268

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vulkaner - Jordskjælv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268

JORDSKJÆLV,

komme paa den Maade, at der ved et Udbrud af underjordisk Ild ’aabnes en
direkte Adgang for Vandet til de glødende indre Masser; men, naar Vandet
nu træffer sammen med den hvidglødende Lava, sker der noget lignende, som
vi tidligere have omtalt, at der kan finde Sted ved Dampkjedler, og som først
er paavist og forklaret af Leidenfrost: Vandet kan ikke komme i umiddelbar
Berørelse med Lavaens glødende Overflade, saalænge denne endnu er
tilstrækkelig varm; men saasnart en Afkjøling finder Sted til en vis Grad,
vil den hele paagjældende Vandmasse, der ligger de glødende Lavamasser
nærmest, pludseligt blive forvandlet til Damp, og Explosionen meddeler sig
da gjennem det omgivende Vand som en voldsom Rystelse.

Hvor megen eller hvor liden Betydning man end kan tillægge disse
Anskuelser, saa meget synes i ethvert Tilfælde sikkert, at de stærkeste
Jordskjælv altid have deres Centrum paa Oceanets Bund, og det synes godtgjort,
at der fra dette Centrum samtidigt udgaar to forskjellige Bevægelser: en, der
forplantes gjennem Oceanets Bund, og som udgjør det egentlige Jordstød; en
anden, der forplantes gjennem Vandet, og som bevirker at en større eller
mindre Havbølge ruller ind mod Land, hvor den altsaa først naar hen efterat
det egentlige Jordstød er bleven følt.

De mest bekjendte Jordskjælv, hvorom man har Meddelelser fra
Oldtiden, ere beskrevne af Plinius. Til de forfærdeligste blandt disse maa
henregnes et, der i Aaret 17 e. Kr. i Løbet af en eneste Nat tilintetgjorde 13
Byer i Lilleasien. Intet af de Jordskjælv, han omtaler, er dog saa
mærkværdigt, som et, der under Konsulerne Lucius Marcus og Sextus Julius
hjemsøgte den romerske Provins Mutina; han fortæller, at to Bjerge under en
forfærdelig Larm syntes at blive bevægede hen imod hinanden og atter fjernede,
medens de samtidigt udsendte Røg og Ild. Adskillige Byer gik til Grunde
ved den samme Lejlighed. — Under Trajans Regering blev Byen Antiochia
og en stor Del af det omliggende Land ødelagt ved Jordskjælv, og 300 Aar
senere, under Justinians Regering, blev denne By atter lagt i Grus, samtidigt
med at 40,000 af dens Indbyggere dræbtes; efter et Forløb af 60 Aar blev
denne ulykkelige By atter hjemsøgt af et Jordskjælv, der fuldstændigt
ødelagde den og kostede 60,000 Mennesker Livet.

Det Jordskjælv, der hjemsøgte Øen Rhodus 200 Aar f. Ar., omstyrtede
den bekjendte-»Kolos« og anrettede iøvrigt stor Skade.

I Aaret 1182 blev den største Del af Syriens og Kongeriget Jerusalems
Byer ødelagte af Jordskjælv, og i Aaret 1594 forefaldt der et Jordskjælv i
Italien, ved Puteoli, hvorved Kysten hævede sig, saaat der indvandtes omtrent
200 Alen fra Havet.

I Aaret 1693 hjemsøgtes Calabrien af et voldsomt Jordskjælv, der
strakte sig over 50 geografiske Mil; en Mængde Byer bleve lagte i Grus og
100,000 Mennesker bleve dræbte ved denne Lejlighed.

I Aaret 1747 blev Byen Gallas saa fuldstændigt ødelagt àf et
Jordskjælv, at ikke et eneste Hus blev staaende, og at alle Indbyggerne bleve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:41 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free