Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benyttelsen af Raastofferne i Jordens Overflade - Jordbruget i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Benyttelsen af Baastofferne i Jordens Overflade.
♦Jordbruget i Almindelighed. Da Høvdingen for Missisarernes Stamme i
Nordamerika saa, hvorledes hans Folk stadigt bleve mere fortrængte af »de
blege Ansigter«, der truede med snart at være Eneherrer paa de Strækninger,
der udelukkende havde tilhørt hans Forfædre, samlede han sine Mænd om sig
og holdt tølgende Tale, der er bleven opskrevet af Franskmanden Crévecoeur:
»Have I ikke set, at de hvide Mænd leve af Sæd, men vi af Kjød? Have I
ikke set, at Kjødet behøver 30 Maaneder til at blive udviklet og ofte er svært
at skaffe, medens ethvert af de mærkværdige Frø, som de hvide Mænd udsaa,
giver dem mere end hundrede Fold; at Kjødet, hvoraf vi leve, har fire Ben
at løbe bort paa, men vi kun to til at forfølge det; at de Frø, som de hvide
Mænd udsaa, blive liggende og voxe op paa det samme Sted, og at Vinteren,
der er den strengeste Jagttid for os, er Hvilens Tid for de hvide Mænd?
Derfor have de mange Børn og leve længere end vi. Jeg siger derfor til
enhver af Eder, som vil høre mig, at inden Cederen ved vor By dør af Alder,
og inden Dalens Løn ophører at give os Sukker, vil det kornspisende Folk
have udryddet det kjødspisende Folk, hvis Jægerne ikke bestemme sig til at saa.«
Ingen har bedre end denne Indianerhøvding skildret de forskjellige
Maader, hvorpaa Jorden kan anvendes, thi han indsaa tydeligt nok, at hans
Folk vilde gaa til Grunde, naar det kun jagede Skovens Dyr og levede af vilde
Planter i Stedet for at lære at dyrke Jorden, og at det vilde blive tvunget
til at vige Pladsen for de Folk, der vare villige ikke alene til at høste, men
ogsaa til at arbejde. Han indsaa, at Europæernes Herredømme ikke alene
beroede paa deres aandelige Overlegenhed eller paa, at de havde bedre Vaaben,
men at det var det stille, fredelige Arbejde, der gav dem deres store Magt.
Under Naturkræfternes Paavirkning i Aartusindernes Løb har der af
de forvitrede Stenarter dannet sig de løse Jordlag, der for en stor Del
bedække Jordens Overflade og danne det, som Jordbrugeren kalder Jord eller
Jordsmon. Det er tildels de samme Kræfter, der vedblivende indvirke paa
Jorden og sætte den i Stand til uafbrudt at frembringe Planter. Hvor
Mennesket ikke forandrer de bestaaende Forhold, vil Jordens Overflade blive be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
