Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benyttelsen af Raastofferne i Jordens Overflade - Jordbruget i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUGET I ALMINDELIGHED.
279
dækket med Skov, og kun Dyrene ville der kunne finde den nødvendige Føde;
endel af dem leve af Jordens Produkter, endel af de planteædende Dyrs Kjød.
Naar Skovvegetationen savnes, bedækkes Jordens Overflade snart af uendelige
Græsmarker, snart af Vand, snart af ufrugtbare Sten- og Sand- eller af
Is-og Snemarker. Det er Mennesket forbeholdt at forandre Jordens Udseende
og skabe frugtbare, dyrkede Marker, at bortrydde den overflødige Trævegetation,
at inddæmme Vandet, udtørre Mosedrag, plante Skov og rydde Markerne
for Stene.
Menneskets Virksomhed i den nævnte Retning er imidlertid begrænset
paa mange Maader, og ikke sjeldent ere Naturforholdene af den Art, at de
indskrænke hans Virksomhed til Jagt og Fiskeri; i lange Tider udgjorde disse
Næringsveje Menneskenes udelukkende Sysselsættelse, saaledes som Tilfældet
er endnu den Dag idag paa adskillige Steder af Jorden. Hvor disse viste sig
utilstrækkelige til Livets Ophold, lærte man snart at sætte Pris paa Husdyrene
som Menneskets trofaste Ledsagere og Forbundsfæller i Kampen for Tilværelsen,
og Jægeren forvandles — om end i Begyndelsen med Vaaben i Haand — til
Hyrde, der drager om fra den ene Egn til den anden med sin Hjord for at
skaffe den Næring og saaledes sikre sig selv imod Nød.
Paa Centralasiens Stepper have de nomadiserende Hyrdefolk
vedligeholdt sig lige til vore Dage, og ogsaa i Europa findes der Folk, hvis hele
Ejendom bestaar i deres Hjorder, og som med dem vandre fra Egn til Egn,
idet de enten — saaledes som i Spanien, Italien og Schweiz — tilbringe
Vinteren i Dalene og paa Sletterne, for om Sommeren, naar Græsset visner
der, og Kilderne udtørres, at opsøge Bjergegnene, eller ogsaa — saaledes
som i Ungarn, Sydrusland m. fl. St. — stadigt drage omkring paa de
steppelignende Sletter. Til saadanne Nomader høre ogsaa Norges og Sveriges
Lapper, som med deres Hjorder ere tvungne til at føre et omvandrende Liv,
for at kunne forsyne dem og sig selv med den nødvendige Føde.
Ethvert Folks egentlige Kultur begynder med Opførelsen af faste
Boliger og med Overgangen til egentligt Landbrug — omfattende Agerdyrkning
og Husdyrbrug —, Havebrug og Skovdyrkning; skal Folket gaa fremad i
Kultur, er det nemlig ganske nødvendigt, at der findes Sikkerhed for, at
Livsfornødenhederne kunne blive tilfredsstillede. Det varer ikke længe, førend
Produkternes forskjelligtartede Beskaffenhed opfordrer til en Omtuskning;
Handelen udvikler sig, og endelig indtræder ogsaa Arbejdets Fordeling, der
danner Grundlaget for den nyere Tids Industri og hele vor Kultur, og til
Landbruget knytter der sig i større eller mindre Udstrækning en
Landbrugsindustri. Enhver fremmer samtidigt sit eget og det almene Vel, udvikler sine
Anlæg i den specielle Retning, hvortil han føler særlig Lyst, og han behøver
ikke at frygte for, at han ikke til enhver Tid skal kunne faa sine
Livsfornødenheder tilfredsstillede. Først nu bliver Jordbruget i snevrere Forstand
den rette Grundvold for hele den menneskelige Virksomhed, thi ved dette
frembringes Fødemidlerne og de vigtigste Raastoffer, de første til
Under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
