Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benyttelsen af Raastofferne i Jordens Overflade - De dyrkede Planters og Husdyrenes Oprindelse - Jordbrugets historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
LANDBRUGETS HISTORISKE UDVIKLING.
sluttes i det væsentlige Gruppen af nyttige Husdyr. Elefanten anvendes dog
som et fortræffeligt Last- og Trækdyr, men i tam Tilstand er den ikke
Gjen-stand for Avl.
De Efterforskninger, der i de senere Aar ere anstillede med Hensyn
til Pælebygninger og andre Oldtidslevninger, have ikke bragt noget væsentlig
nyt for Dagen hvad Agerdyrkning og Kvægavl angaar; de have egentlig kun
bekræftet den Anskuelse, at meget, som man troede tilhørte en yngre Tid,
maa flyttes endnu længere tilbage. — Af mange af de vigtigste Kulturplanter
har Mennesket dog været i Stand til at skaffe sig talrige nyttige Varieteter,
hvad der ikke mindre gjælder om Husdyrene, hvis Former ere bievne
betydeligt forandrede, eftersom man har villet anvende dem i den ene eller den
anden Retning.
Landbrugets historiske Udvikling. Inden Landbruget naaede det smukke
Standpunkt, som det nu indtager i England, Rhinlandene, Belgien m. fl. St.,
maatte det gjennemgaa flere Udviklingsgrader, og flere Gange tabte det endog
ved langvarige Krige og deres skadelige Følger, hvad det møjsommeligt
havde erhvervet. Endog nutildags staar Jordbruget i Almindelighed tilbage
for de øvrige af Menneskenes Beskjæftigelser, saaat netop dette Erhverv, med
hvilket man kan sige, at Folkeslagenes Kultur er begyndt, ofte bliver
tilsidesat og først vurderes og drives som det bør, naar Kunst og Videnskab, Industri,
Handel og Samfærdsel ere bragte op til en vis Højde, saaat Jordbruget derved
er bleven tvunget til en forøget Produktion.
Landbrugets Oprindelse maa vist ogsaa søges i Asien. Biblen
fremstiller adskillige poetiske Scener af Agerdyrkerens og Hyrdens Liv. Kain og
Abel ere der Repræsentanter for disse to Beskjæftigelser. Noah skildres
navnlig som Vindyrker, medens hans Efterkommere helligede sig til
Hyrdelivet, og først temmelig sent begyndte det hebræiske Folk i Palæstina et
ordnet Jordbrug.
Agerbruget i Kina og i Ostindien gaar tilbage til de allerældste
Tider. De Bøger, der ere affattede paa Sanskrit, fortælle om Hvede, Hamp
og flere andre dyrkede Planter, og man ved, at Kejser King-nong Aar 2822
f. Kr. indførte Ris- og Hvedeavl til Kina fra Indien.
De ældste paalidelige Meddelelser om Jordbruget, som vi eje, ere fra
Ægypten. Her forstod man at drage Nytte af det frugtbare Slam, som
Nilen aarlig fører med sig, ved et kunstigt Vandingssystem, der omfattede
hele Landet. Det var navnlig Hvede og Byg, som dyrkedes; dog var det
kun selve Kærnerne man benyttede; Halmen brændtes derimod. Der anvendtes
en Segl, lig den, der endnu mange Gange benyttes, en meget simpel Plov
(Fig. 112), et Slags Harve og nogle andre Redskaber, der endnu tildels
benyttes i Ægypten, dels forefindes i Afbildninger. Kvægavlen var forsømt,
medens Hesten, der blev indført fra andre Lande, 1800 Aar f. K. blev
anvendt baade som Ride- og Trækdyr. — Den høje Skat, der fra Josefs Tid
hvilede paa Jorden, Kastevæsenet med den Overmagt, det gav Præsterne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
