- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
281

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benyttelsen af Raastofferne i Jordens Overflade - Jordbruget i Almindelighed - De dyrkede Planters og Husdyrenes Oprindelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE DYRKEDE PLANTERS OG HUSDYRENES OPRINDELSE.

281

første Forædling af sine Produkter. Havedyrkeren er, ligesom Skovbrugeren,
blot Opdrager af Planter, og han anvender dertil en stigende Mængde Kapital
og Arbejde. Men han bruger kun Jord af stor Værdi, enten han nu har
kjøbt den i vel udviklet Drift, eller han selv har maattet udvikle den. Ved
Hjælp af Drivhuse med dertil hørende Indretning regulerer han endogsaa de
klimatiske Forhold for sine Planter og maa ved forskjellige Midler — rigelig
Gjødning og en særdeles omhyggelig Behandling af sin Jord — forstaa at
frigjøre sig fra Vexeldriftens Regler.

De dyrkede Planters og Husdyrenes Oprindelse. Naar man har Lov til at
antage, at de dyrkede Planter og Husdyrene stamme fra de Lande, hvor de
nu forekomme i vild Tilstand, have vi faaet Flertallet af dem fra Mellemasien.
Af de Planter, der anvendes til Føde, er det kun Majs og Kartofler, som ere
komne fra Amerika, og som derfra have spredt sig over alle Verdensdele.
Derfra stamme, som bekjendt, ogsaa Kalkunen og Tobaken, medens de vilde
Heste og det vilde Kvæg, som forefindes der i Millionvis, først ere bievne
indførte af Spanierne. Bison- og Moskusoxen i det høje Nord tilhøre andre
Arter af Oxeslægten end vort almindelige Kvæg. Med Folkevandringen
indførtes der i Europa fra Østerlandene Rug og Boghvede, hvorimod Havren,
der var ubekjendt af de Gamle, har sit Hjemsted i vore nordlige Lande.
Allerede Grækerne dyrkede Bælgplanter, medens de olieproducerende Planter
af Kaalfamilien først lidt efter lidt bleve dyrkede, efterat man først havde
lært Værdien at kjende af de vildtvoxende Former af dem, der forekomme
paa Englands og Frankrigs Kyster, og efterat det var lykkedes at opelske
lønnende Varieteter af dem. Paa samme Maade forholder det sig med
Runkel-roen, der nu dyrkes som Føde for Mennesker og Dyr og som Raastof ved
Sukkertilvirkningen. Den forekom ogsaa i vild Tilstand paa Middelhavets
Kyster og blev først omtrent Aar 1700 flyttet derfra til de dyrkede Marker.

Naar man tager i Betragtning, hvilken uendelig Mængde forskjellige
Dyr- og Planteslags der findes, maa man indrømme, at det kun er en meget
ringe Del, som anvendes til Husdyr og Kulturplanter. Mange Planter ere
ganske vist efterhaanden bievne dyrkede og enkelte nye komme stadigt til,
men de vigtigste af dem have Menneskene meget tidligt lært at kjende, og
Aarhundreder igjennem have de dyrket dem paa omtrent samme Maade. Ris,
Majs og Hvede udgjøre Menneskets vigtigste Planteføde; Rug, Byg, Havre,
Kartofler, Boghvede, Hirse, Bælgplanter, Dadler m. fl. spille vel ogsaa en
vigtig Rolle, men kunne snarere anføres som Næringsmidler for visse Egne
eller Lande, som Foderstoffer eller som Raastoffer for Fabriksvirksomhed.

Kvæget, Hesten, Æslet, Faaret, Geden, Svinet og adskillige Slags
Fjerkræ, der jo ere de vigtigste Husdyr af Betydning for Landbruget, ere
bievne spredte til alle Verdensdele og de fleste Lande, men de ere dog
derved undergaaede mange Forandringer. Kamelen, Lammet og Rensdyret
tilhøre visse begrænsede Omraader, og med Hunden, Katten og Kaninen
af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:41 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free