Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benyttelsen af Raastofferne i Jordens Overflade - Jordbrugets historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
LANDBRUGETS HISTORISKE UDVIKLING.
Jagt, Dionysos (Bakkus) Vinavl, Pallas (Minerva) Vævning og Dyrkning
af Oliventræet, Hefeistos (Vulkan) Jernets Bearbejdelse, Pan Skovdyrkning
og Kvægavl, Hermes (Merkur) Handelen o. s. v. — Slaveriet, en unaturlig
Ophobning af Jordejendom paa nogle faa Personers Hænder, en hensynsløs
Nedhugning af Skovene paa Bjergskraaningerne, en overhaandtagende Luxus
og endelig Partistridigheder udgjorde her — ligesom senere i Rom — de
væsentligste Aarsager til Landbrugets og selve Statens Forfald.
De vestasiatiske Riger Babylon, Ninive, Persien, Fønicien,
Frygien og Syrien udmærkede sig under deres Blomstringstid ved et
velordnet Agerbrug, og navnlig i Lavlandene ved Eufrat opnaaede Kulturen en
høj Grad af Udvikling. Hos Jøderne var Lovgivningen med Hensyn til
Jordejendomsbesiddelsen bedre ordnet end andetsteds, og her finde vi for første
Gang Foranstaltninger, der ere trufne for at hindre Jordejendommens
Ophobning paa faa Hænder, samt Opmuntringer til at opdyrke Jord ved delvis
Skattefrihed, Indretning af et Hypotheksvæsen m. m.
Rom afgav i sin Blomstringstid et interessant Exempel paa et
velordnet Jordbrug, en Følge af den omhyggelige Opmærksomhed og den Agtelse,
Fig. 113. Græsk Pløjning.
man i Aarhundreder havde vist Agerbruget. Lovgivningen beskyttede
Ejendomsretten og holdt et vaagent Øje med Sæderne; Kjærligheden til Fædrelandet
gik Haand i Haand med Kjærligheden til Naturen og Landlivets simple Glæder.
Jorden passedes fortræffeligt og gjødedes med større Omhu, end det nu er
Tilfældet paa mange Steder. Man tillagde denne Fremgangsmaade saa stor
Værdi, at Opfinderen af Gjødningens Anvendelse, Stercatius, blev indsat
blandt Gudernes Tal af de taknemmelige Romere. Alt maatte bidrage til at
forhøje Jordens Frugtbarhed: alle mulige Affald bleve samlede paa det
omhyggeligste og anvendtes til Gjødningsstoffer. I de store Kolumbarier holdt
man Fugle i tusindvis, ikke alene for at fede dem og bruge dem til Spise,
men ogsaa for at vinde en værdifuld Gjødning. Lupinen dyrkedes som
Grøn-gjødningsplante, og man samlede Aske, og anvendte den paa Markerne. Jorden
bearbejdedes flittigt med gode Agerbrugsredskaber, og man skjænkede Jordens
Behandling mellem Afgrøderne en høj Grad af Opmærksomhed. Engvandingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
