Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benyttelsen af Raastofferne i Jordens Overflade - Jordbrugets historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LANDBRUGETS HISTORISKE UDVIKLING.
285
var ordnet paa bedste Maade, og der anvendtes allerede dengang et Slags
Drænrør for at bortlede Vand fra Markerne, ja der benyttedes endog
Høst-maskiner, om end maaske kun som Forsøg. Markinddelingen var ordnet paa
hensigtsmæssig Maade, og Forvaltningen var mesterlig organiseret lige til de
mindste Enkeltheder. Der var anlagt store Avlsgaarde for Kreaturhold af
enhver Art, og endogsaa Fiskene hørte paa en Maade med til Besætningen
paa de store Landejendomme.
Den umaadelige Luxus begynder under Kejsertiden: paa Agerbrugets
Bekostning blev der anlagt kostbare Parker og Blomsterhaver, og der blev
opført Bygninger, som slugte Millioner. Tillige ophobedes der Jordejendom i
Hænderne paa et mindre Antal Ejere, hvis Fornødenheder lagde Beslag paa
saa store Summer, at der kom til at mangle Kapital til at drive Jordbruget
paa rette Maade. Ejendommen bortforpagtedes nu mod saa stor Afgift, som
paa nogen mulig Maade kunde opdrives, Arbejdernes, Slavernes, fortrykte
Stilling fremkaldte Oprør, Landet blev fattigere og fattigere, medens
Rig-mændene begunstigede Indførslen af Sæd for at vinde store Summer ved
Handelsomsætning dermed. Blodige Krige fuldendte den almindelige
Ødelæggelse, og der opstod store øde Strækninger, som end ikke nutildags ere
bievne gjenopdyrkede, idet man nemlig samtidigt, ved at omhugge Skoven paa
de omgivende Højder, fremkaldte uheldige klimatiske Forhold. Kun i
Landbrugsforfatternes Arbejder kunde man finde udmalet Billeder af det engang
saa blomstrende Jordbrug med sine prægtige Bygninger, velordnede Haver,
Vinbjerge og Frugthaver, med dets udmærkede Ladegaarde, opfyldte med smukt
Kvæg, med dets Fiskedamme af forskjelligt Slags, med dets Enge og Marker,
forstandige Økonomi, Mejeri, Biavl m. m. De tidligere Romere, der vare
bekjendte for deres Flid og Nøjsomhed, vare bievne efterfulgte af en Slægt,
som gik til Grunde baade paa Sjæl og Legeme ved vanvittig Ødslen og
uforstandig Politik, og som blev et let Bytte for de kraftige og vilde Horder, som
brøde ind over Rigets Grænser.
Efter Folkevandringens Tid var det i Klostrene, at de romerske
Landbrugsforfatteres Arbejder opbevaredes og studeredes omhyggeligt, og det var
ved Munkene, at der paany blev udbredt Kjendskab til Landbrug efter romersk
Mønster, og det udviklede sig derpaa i Henhold til de nævnte Forfatteres
Forskrifter, om end ikke altid i Overensstemmelse med de klimatiske Forhold
i de forskjellige Lande.
Germanernes, Gallernes og Britternes Agerbrug var kun lidet
udviklet, da Romerne kom i Berøring med dem. Mændene beskjæftigede sig
med Jagt og Krigstog, medens Kvinderne og Slaverne maatte passe Jord og
Hus. Der blev navnlig dyrket Byg, Havre og Hør, men den egentlige
Rigdom bestod i Kvæget, der jo ogsaa lettere kunde bringes i Sikkerhed, naar
en Fare truede. Ploven indførtes i Rhinlandene af Romerne; det samme var
Tilfældet med Hveden, Vinstokken og adskillige andre Planter; tillige lærte
Romerne de derboende Folkeslag, hvorledes disse Planter skulde dyrkes; den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
