- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
286

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benyttelsen af Raastofferne i Jordens Overflade - Jordbrugets historiske Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

286

LANDBRUGETS HISTORISKE UDVIKLING.

romerske Dyrkningsmaade er tildels bibeholdt endnu; den bestod oprindeligt
af Vexling mellem Hvede og Brak, men senere optoges ogsaa Dyrkningen af
Majs og Foderplanter i Sædskiftet.

Da Frankerne kom til Magten, begyndte Landhusholdningen at
udvikle sig, og navnlig maa Karl den Store endnu bestandigt vække Beundring
hos os paa Grund af de nøjagtige Forskrifter, han gav for Pasningen af de
kongelige Landejendomme; paa den anden Side vidne de Forskrifter, han
samtidigt gav, og som for hele hans store Rige bestemte Priserne paa
Landbrugsprodukterne, om at han ikke har forstaaet Betingelserne for al Handel.
I Almindelighed vare de første Aarhundreder ikke skikkede til at opmuntre
Landmanden, og hverken Lehnsvæsenet eller Præsteskabets stigende Magt
vare gunstige for Udviklingen af en selvstændig Bondestand. Livegenskab,
Servituter af alle mulige Slags, Hoveri, Tiende, Græsningsret, Lehnsafgifter,
Skatter og andre lignende Byrder hvilede tungt paa Bondestanden og vare
blot skikkede til at forhøie Adelens og Præsternes Magt. De fremkaldte ofte
Oprør, der dog kun førte til saa meget desto større Undertrykkelse. Skjøndt
Anlæget af Stæder havde til Følge, at frie Mænd bosatte sig paa deres
Om-raader, og paa Korstogenes Tid hver Deltager fik sig sin Frihed tilsikret;
uagtet den herved fremkomne Mangel paa Arbejdskraft ledede til Bevilling af
større Privilegier end forhen, og skjøndt Livegenskaben blev ophævet henimod
Slutningen af det 15de Aarhundrede, havde de uafbrudte Krige og indre
Stridigheder dog til Følge, at der kun i Klostrenes og Byernes Nærhed kunde
drives et blomstrende Jordbrug.

Under hele den Tid blomstrede Landbruget i Spanien paa en saadan
Maade, at det endog stillede det romerske Agerbrug i Skygge, saaledes som
dette var, selv da det stod paa sit højeste. Disse Forhold skyldtes de
talentfulde og flittige Maurer. Hele Landet var dyrket som en Have; der
frembragtes Sæd i Overflod, Frugt og Vinavl florerede, Engvandingen var
fortræffelig. Landets Faareavl og Uldindustri vare berømte. Efterat Spanierne
havde bemægtiget sig hele Landet, forfaldt denne smukke Kultur dog igjen.
Inkvisitionen udviklede sin forfærdelige Magt, og enhver Erhvervsgren blev
som lamslaaet. Da dernæst Amerika opdagedes, og en formelig Guldfeber
udbrød, ved at kolossale Summer førtes ind i Landet, blev al Opmærksomhed
henvendt paa det døde Mammon. Spaniernes Jordbrug gik til Grunde, og
skjøndt Landet paa mange Punkter er udmærket frugtbart, ög Klimatet er
fortræffeligt, har det dog aldrig siden kunnet rejse sig igjen. Kun
Uldproduktionen har indtaget en fremragende Plads lige til den senere Tid, men nu er
ogsaa den af aldeles underordnet Værd.

I Italien hævede Jordbruget sig igjen til en blomstrende Højde
samtidigt med Landets Gjenfødelse eller ved de smaa Republikers Opkomst; dette
var navnlig Tilfældet i Lombardiet, hvis meget udviklede Kanaliserings- og
Vandingssystemer, der vække Beundring endog nutildags, skrive sig fra denne
Tid. Endnu har man intetsteds en bedre Lovgivning for Vandets Benyttelse,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:41 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free