Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benyttelsen af Raastofferne i Jordens Overflade - Jordbrugets historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
LANDBRUGETS HISTORISKE UDVIKLING.
Finansforvaltning nødvendig, og ved Universiteterne oprettedes der nu i dette
Øjemed Lærestole i Kameralvidenskab. Det var disse, som gave
Anledning til den frie Forskning indenfor dette Omraade. Man frigjør sig fra de
romerske Forfatteres Forskrifter og bekæmper Adelens Privilegier,
Livegenskabet, Fælledsskabet, Hoveriet, Tiende, og flere lignende Baand paa den frie
Udvikling.
Thomasius og Schubart, der af Josef II. blev adlet med Navnet
Kleefeld, begyndte denne Strid, der under vanskeligere Tider blev afsluttet
af von Stein og A. Thaer med den geniale Lovgivning for
Jordejendomsbesiddelse, der bidrog mægtigt til Tysklands Gjenfødelse og til Befrielse fra
Napoleons Aag. — Schubart indførte Dyrkning af Foderplanter og
Staldfodring, hvorved det blev muligt at undvære Græsningsretten.
Hidtil havde man væsentlig kun dyrket Sæd paa Kontinentet og været
henvist til Enge for at skaffe det nødvendige Kreaturfoder. Alt Kvæg gik i
Reglen om Sommeren paa Fælledsgræsgang, enten det nu var Skov-,
Markeller Enggræsning, hvilket ogsaa gjaldt som den almindelige Regel i de
skandinaviske Lande indtil Udløbet af forrige og Begyndelsen af indeværende
Aarhundrede. Det stigende Liv i Handel og Industri samt vigtige
socialpolitiske Reformer muliggjorde og fremkaldte imidlertid ogsaa her alvorlige
Bestræbelser for Forbedring af det i Aarhundreder stagnerende Jordbrug, for
en stor Del efter tysk Mønster. Antallet af dyrkede Planter havde hidtil
været ringe, og der kjendtes ikke synderlig til Fordelen ved Vexling mellem
forskjelligartede Afgrøder ud over den ved Trevangsbruget almindelige mellem
Vaarsæd (Byg) og Vintersæd (Rug), og med de vidtstrakte uopdyrkede
Græsarealer fandtes der ingen Anledning til at afse større Dele af den nær ved
Byerne liggende dyrkede Jord til Kreaturernes Ernæring. Ved den tiltagende
Opdyrkning, samtidig med Udskiftningen af Jorden og tildels Udflytning af
Gaardene, indskrænkedes imidlertid det naturlige Græsareal stedse mere, man
saa sig nødsaget til i større Udstrækning at byde Kvæget nogen Græsning
paa selve Agerjorden, der desuden viste sig taknemmelig for afvexlende i
nogle Aar at skaanes for den udpinende Sædavl; og medens der mange Steder
navnlig i Mellem- og Sydtyskland ved Schubarts, Schwerz, A. Thaer
og andre tyske Agronomers Bestræbelser fra Trevangsbruget skete an
Tilnærmelse til det engelske Vexelbrug, indførtes i det nordlige Tyskland, navnlig
Holsten, og i Danmark det saakaldte Kobbelbrug, ved hvilket Jorden
afvexlende i nogle Aar giver Sædafgrøder og i nogle Aar henligger i Græs for
paany ved en Brakning i Reglen ledsaget af Gjødningspaaførsel at gjøres
tjenlig til Sæd. Efterhaanden vandt desuden saavel i Danmark som i de
andre nordiske Lande forskjellige tidligere enten slet ikke kjendte eller kun
lidet dyrkede Kulturplanter større Udbredelse, saaledes ved Siden af de
almindelige Sædafgrøder Kartofler, Ærter og Raps, og Græsmarkerne forbedredes
hos mange i høj Grad ved Indførelse af Kløverdyrkningen, ligesom enkelte
andre Foderplanter, navnlig Vikker, hist og her benyttedes endel. Den
egentlige Sædavl vedblev dog at være Hovedøjemedet med Jordens Dyrkning, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
