Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benyttelsen af Raastofferne i Jordens Overflade - Landbrugsstatistik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LANDBRUGSSTATISTIK. 293
hold meget forskjellige, som det senere ved Beskrivelsen af Husdyrbruget
nærmere vil blive omtalt. Befolkningens Størrelse i Danmark og Norge er,
som bekjendt, omtrent den samme, medens Norge har en 8—9 Gange saa
stor Udstrækning som Danmark, og det vil saaledes gjøre stor Forskjel, om
vi betragtede Kreaturbestandens Forhold til Folkemængden eller til Arealet.
Kreaturbesætningens absolute Størrelse er:
Heste. Kvæg Faar. Svin. Geder. Rensdyr.
I Danmark (1866) 353,000 1,194,000 1,875,000 382,000 — —
I Norge (1865) 149,000 953,000 1,705,000 96,000 291,000 102,000
Størrelsen af den Befolkning, et Land kan ernære, beror naturligvis
en-del paa, hvor vel dyrket det er, men dette er dog ingenlunde det ene
af-gjørende for Befolkningens Tæthed, det skyldes tvertimod ofte Udviklingen af
andre Erhverv (Handel., Industri, Bjergværksdrift o. a.), naar Befolkningens
Tæthed i enkelte Lande, som Belgien og Storbritannien, har naat en betydelig
Størrelse, hvilket atter i disse Lande har fremkaldt en intensiv Dyrkning,
ofte selv af meget simpel Jord. Naar det saaledes oplyses, at det samme
Areal (Veo geogr. Kvadratmil), der i Rusland gjennemsnitlig kun beboes af 4
Mennesker, i Norge tæller c. 6, i Sverig 9, i Danmark 45, i Schweiz 61, i
Preussen 68, i Frankrig 70, i Italien 85, i Storbritannien 96, i Holland 108
og i Belgien 164 Mennesker, saa staar dette vel noget i Forbindelse med
Størrelsen og Brugen af det dyrkede Areal, men dog ikke mere, end at det
tæt befolkede Belgien og det tyndt befolkede Norge have tilfælleds, at de
begge maa indføre Landbrugsprodukter. Medens der i et Land som Belgien
for hver 100 Tdr. Land findes 37 Mennesker, der beskjæftiges ved og ernæres
af Landbruget, og 48, der ernæres ved Hjemmeavlens Overskud, men 34
Mennesker maa leve af indførte Landbrugsprodukter, — beskjæftiges i
Danmark paa samme Areal vel kun 17 Mennesker ved Landbruget, men ved
Hjemmeavlens Overskud ernæres, foruden 22 Mennesker i Landet selv, 25
Mennesker i Udlandet, og en lignende Forskjel vil der findes mellem Danmark
og det tyndt befolkede Norge, hvor der ved andre Erhverv, som Skibsfart,
Fiskeri, Skovbrug, Bjergværksdrift m. m. beskjæftiges flere Mennesker, end
det egentlige Landbrug i selve Landet kan ernære. En stor Overskudsudførsel
af Landbrugsprodukter er saaledes ingenlunde altid et Tegn paa et vidt
udviklet Landbrug, men vel paa at dette Erhverv hører til de betydeligste i
vedkommende Land; medens Landbruget saaledes f. Ex. har naaet en betydelig
Udvikling i Storbritannien og Belgien, kunne disse Lande ingenlunde »brødføde«
sig selv, medens Danmark med et mindre udviklet Landbrug er i Stand til
baade at brødføde sig selv og en Del af hine Landes Befolkning. Danmarks
samlede Overskudsudførsel af Landbrugsfrembringelser, der i en Aarrække har
været i jevn Stigning, har nu i Reglen en aarlig Værdi af over 100 Millioner
Kroner, der fordeler sig med omtrent en Trediedel paa Korn og Kornvarer,
paa levende Kreaturer og paa Fedevarer; endnu i 1869—70 naaede Værdien
kun c. 60 Mili. Kroner, hvoraf næsten Halvdelen skyldtes Korn og Kornvarer;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
