Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benyttelsen af Raastofferne i Jordens Overflade - Landbrugsstatistik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
LANDBRUGSSTATISTIK.
skjellige Lande, benyttes endelig i det egenlige Landbrugs Tjeneste, men paa
højst forskjellig, snart mere extensiv, snart mere intensiv Maade og desuden
med Hensyn til Afgrødernes Art lempet efter Klima og Jordbundsforholdene.
I Danmark, hvor (1876) omtrent 30 p. C. af Arealet er udyrket eller
dækket af Skov, henligge 38,9 p. C. (270 Kvadratmil) som Græsareal, dels
paa Ageren, dels som naturlig Eng eller Overdrev, som Brak o. 1.,. medens
kun 31,7 p. C. (220 Kvadratmil) af Arealet hvert Aar besaas eller beplantes
med Afgrøder af forskjellig Art i følgende Forhold:
Havre................. 31,3 p. C.
Byg.....................25,4 —
Rug ................’... 20,9 —
Hvede................... 5,i —
Blandsæd, til Modenhed . . 4,o —
Ærter og Bønner......... 3,o —
Boghvede ........... 1,8 —
Kartofler................ 3,5 p. C
Roer ...................... 0,8 —
Blandsæd, til Grønfoder . . 2,o —
Raps, Hør og andre Fabrik-
planter .................... 0,5 —
Benyttet som Have .... 1,7 —
I Norge henligger et betydeligt større Areal end i Danmark som naturlig
Græsgang, men navnlig for de udstrakte Fjeldgræsgange er det vanskeligt at
opgive nogen blot tilnærmelsesvis bestemt Størrelse. Som Jord under Ploven,
altsaa ogsaa omfattende Græsgangen paa Agrene, Brak o. 1., regnes her et
Areal af c. 50 geogr. Kvadratmil, og Benyttelsen heraf er mellem de
forskjellige Afgrøder fordelt omtrent paa følgende Maade:
Havre.....................34,i p. C.
Byg....................... 18,5
Rug................-. . . . .4,8 —
Hvede...................... 1,9 —
Blandsæd.................. 7,o —
Ærter og Bønner............. 1,7 p. C.
Kartofler...................12,9 —
Græsgang, Brak, Rodfrugter
m. m.........................19,i —
Nogen direkte Sammenligning tillade disse Tal ikke, men de vise dog
bl. a., at Dyrkningen af Havre og Kartofler spiller en forholdsvis langt større
Rolle i Norge end i Danmark, men i begge Lande sker der ikke blot en jevnt
fremadskridende Udvidelse af det dyrkede Areal, der saaledes i Danmark i
den sidste halve Snes Aar er steget med omtrent 40 Kvadratmil; der sker
tillige en Ændring i Afgrødernes indbyrdes Forhold, navnlig saaledes, at de
fordringsfuldere, men tillige mere indbringend-e, efterhaanden vinde forholdsvis
større Terræn. Saaledes tiltog i Norge Udsæden af Hvede i Tiaaret 1855—65
fra 5600 til 9100 Tdr., medens Rugudsæden samtidig kun steg fra 16,200 til
til 17,200 Tdr., og i Danmark tiltog Hvedearealet i Femaaret 1871—76 med
8,9 p. C., Rugarealet derimod kun med 2,4 p. C.
Næst Arealet og dets Benyttelse tjener Kreaturbesætningen og dens
Art til at karakterisere Jordbruget i et Land, dog saaledes, at
Kreaturbestanden i Forhold til det dyrkede Areal spiller den største Rolle baade i
de mest primitive og i de bedst dyrkede Lande, men Maaden, hvorpaa
Kreaturerne holdes og de enkelte Individers Værd, er naturligvis under disse For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
