- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
295

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Agerjorden og dens Behandling - Indledende Bemærkninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Agerjorden og dens Behandling.

Indledende Bemærkninger. Naar man gløder almindelig Agerjord,
forbrændes en ringe Del, medens derimod den allerstørste Del af den bliver
tilbage. Hvad der forbrændes, er de Stoffer af organisk Oprindelse,
Plante-og Dyrelevninger, som Agerjorden indeholder, medens det, der bliver
tilovers, udgjør Agerjordens mineralske Bestanddele. Disse ere fremkomne
ved Stenarternes Forvitring og mekaniske Knusning. Solstraalerne opvarme
Stenene, hvis forskjellige Bestanddele derpaa udvides i ulige Grad, saaat der
opstaar Revner, hvori Vandet kan trænge ind, naar der indtræffer Nedbør.
Naar dette ved Vintertid forvandles til Is, antager det større Omfang og
udvider Revnen, opløser visse af Stenens Bestanddele og trænger ind i den.
Mos og Lavarter fæste sig i Sprækkerne, hente Næring af Stenen og Luften,
og, naar de dø, efterlade de et lille Mulddække, som atter tjener til Næring
for højere organiserede Planter, hvis Frø ere bievne førte derhen af Vinden
eller af Fugle. Disse Planters Rødder trænge ned i Sprækkerne, udvide dem
og lede Luft og Vand ned i Stenens Indre. Luftens Ilt og Kulsyre opløse
Stenen, der ikke i Længden kan modstaa de forenede mekaniske og kemiske
Kræfter, for hvis Indvirkning den er udsat. Mindre og større Stykker løsnes
og rive andre med sig, Storme og Laviner samt Gletscherne knuse yderligere
de faste Stene. De Blokke, der paa denne Maade ere bievne løsgjorte, rulle
nu ned i Dalene og blive her bortførte afVandet, tilrundede, afslebne, opløste
og knuste, hvorefter de skylles bort og aflejres andetsteds som Slam og Grus.
Saaledes opkom der og opkommer der endnu den Dag idag Jordarter af to
forskjellige Slags: den første Art er et Forvitringsprodukt af det underliggende
Bjerg og kaldes Forvitringsjord; denne er i Almindelighed grovere, stenet
og af en ensartet mineralsk Sammensætning, hvorhos den let kan adskilles
fra det nedenfor anførte Slags Jordsmon ved at de Stene og det Grus, som
forekomme i den, ere skarpkantede. Den anden Art er de opslæmmede
Jordarter, der bestaa af slæmmede, fine Jordpartikler samt afrundede Stene
og Mineralfragmenter. • ’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:31 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free