Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Agerjorden og dens Behandling - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.
Lavaen fra Vulkanerne styrkner efterhaanden og gaar da ligeledes over
i Forvitring; Mos og Lavarter overtrække den lidt efter lidt med et
Plantedække og danne efterhaanden det Muldlag, der er Betingelsen for højere
Planters Liv. Naar dex’ f. Ex. idag skød en Klippe op af Havet som Følge
af en underjordisk Omvæltning, vilde den allerede inden faa Aars Forløb være
bedækket üied Græs, og inden ret lang Tid vilde der voxe Skov paa den.
Hvor Koraldyrenes Virksomhed frembringer en ringformig Vold, der hæver sig
op over Havets Overflade, dannes der ligeledes snart et Muldlag, og det varer
ikke længe, førend Kokuspalmerne slaa Rod heri. Saaledes er Jordsmonnet
oprindelig kun Levninger eller Smuler af forvitrede eller knuste Bjerge, der
efterhaanden ere bievne bedækkede og blandede med Plante- og Dyrelevninger.
Agerjorden er saaledes et Forvandlingsprodukt, et Jordsmon, der
ved Naturens og Menneskets forenede Kræfter er gjort skikket til at bære
Plantevæxt. Selve Jordmassen bestaar hovedsagelig af Kiselsyre og
Lerjord med de vigtige Tilsætninger af Kalk, Magnesia, Kali, Natron,
Fosforsyre, Svovlsyre, Jern- og Manganforbindelser, Klor,
Salpetersyre og Ammoniak, og om disse Stoffer end ikke forekomme i samme
Mængde i alle Jordarter, høre de dog alle til Betingelserne for en Jords
Frugtbarhed.
Naar man sigter og slæmmer Agerjord for at undersøge den, adskiller
den sig i Finjord eller det, som opslæmmes, og Skelettet, det, som bliver
tilbage i Form af finere eller grovere Sand og Grus. Skelettet inddeler man
derpaa paa forskjellig Maade f. Ex. i grovere Grus, mellemgrovt Grus,
fint Grus og Strøsand; Finjorden i fint Sand med Indblandinger og
lerartet Finjord. Det er den sidstnævnte, som indeholder den egentlige
Plantenæring, og som gjør Plantelivet muligt. De andre Bestanddele bibringe
Jorden dens væsentlige fysiske Egenskaber og dermed i større eller mindre
Grad de fysiske Betingelser for Plantevæxten, idet de bl. a. gjøre Jorden mere
eller mindre løs, tilvejebringe den nødvendige Adgang for Luften og saaledes
ogsaa fremme den Forvandling, der uafladeligt foregaar i al Jord. Naar
Skelettet er overvejende, har man Gruppen Rullestens-, Grus- og Sandjordsarter;
er Finjorden derimod mere fremherskende, har man Gruppen Lerjord og
Lermuld. Den førstnævnte Gruppe er løs og tør, den sidstnævnte derimod mere
fast og fugtig. Begge Gruppers Værdi for Jordbruget er iøvrigt afhængig af
Beliggenhed, klimatiske Forhold m. nr.
Landbrugeren bedømmer Jordbundsarterne efter deres større eller
mindre Anvendelighed i det Øjemed, han tilsigter, og han inddeler dem i
Almindelighed i to Klasser: løs eller let Jord og stiv eller tung Jord. Af
disse Benævnelser maa man dog ikke slutte, at Jordens Vægtfylde her har
noget at betyde, thi dem saakaldte lette Jord kan pr. Kubikfod veje lige saa
meget som den saakaldte tunge. Udtrykkene betegne kun, at Jorden er lettere
eller sværere at bearbejde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
