Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Agerjorden og dens Behandling - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.
297
Det Jordsmon, der har overvejende Finjord, med mindst 50 Procent
Ler — hvorved forstaas en Blanding af kiselsur Lerjord med kiselsure
Alkalier og alkaliske Jordarter — kaldes leret. Den opkommer i Reglen ved
Forvitring af feldspatholdige Stenarter, saasom Lerskifer, krystallinsk Skifer,
Gnejs, Granit, Porfyr, Trakyt, Basalt m. fl. og er blandet med
Skeletbestand-dele, Grus og Sand; dens Farve skriver sig fra Jern, Mangan m. m., som er
blandet deri. — Sandjord opstaar ved Forvitring af kvartsholdige Stenarter
og Sandsten eller ogsaa ved Afsætning efter at være opslæmmet i Vand; den
er som oftest mere eller mindre blandet med Ler, Kalk og organiske Rester;
det rene Sand udgjør mindst 85 Procent af Sandjorden. — Lermuld er en
Lerjord, der er blandet med Sandjord, og som indeholder 20—50 Procent Ler
samt 50—70 Procent Sand. — Kalkjord opstaar ved Forvitring af Kalksten
eller af Sandsten, som har Kalk til Bindemiddel, og er navnlig blandet med
Sand, Ler, Magnesia, fosforsur Kalk, Gips, Jern og Manganforbindelser.
Kalk-holdigheden overstiger ofte 60 Procent og kan stige til 80 Procent. —
Mergeljorden er meget nær beslægtet med den foregaaende Jordart og har en
Kalk-holdighed af i Reglen over 20 Procent. — Humusjord kaldes en Jordart,
hvori de formuldnede eller formuldnende Plantelevninger forekomme i højere
Grad end sædvanligt, eller med over 5 Procent.
Alle disse Jordarter kunne gaa over i hverandre i mange forskjellige
Forhold.
Den lerede Jord optager med Begjærlighed Fugtighed og holder
længe paa den. Bestanddelene slutte sig tæt til hverandre, saaat Jorden med
Vanskelighed gjennemtrænges af Luft og af Planternes Rødder; dette er
Tilfældet i endnu højere Grad, naar denne Jordart under stærk Nedbør paa en
Maade flyder sammen og derpaa atter bliver haard ved indtrædende Tørvejr.
Lerjorden opvarmes langsomt, men den afkjøles dog forholdsvis hurtigt og danner
under Bearbejdningen mere eller mindre haarde Knolde. Denne Jordart bliver
særlig værdifuld derved, at dens Hovedbestanddel, Finjorden, fortrinsvis er i
Besiddelse af den Absorptionsevne, som er Betingelsen for, at Planterne i Længden
ret kunne trives; den tilbageholder nemlig Kali, Ammoniak og Fosforsyre,
der ere de vigtigste Plantenæringsstoffer, som findes i de Opløsninger, der
cirkulere i Jorden, og i Stedet herfor afgiver den til det gjennemsivende Vand
andre, saasom Kalk, Natron, Magnesia m. fl. De førstnævnte Stoffer holde
sig derfor altid i det øverste Jordlag, medens de sidstnævnte sammen med
Vandet synke ned i de nederste Lag, hvorfra de endelig føres ud i
Verdenshavet. Derfor er Havvandet rigt paa disse Stoffer, medens det er fattigt paa
dem, der absorberes af Jorden. Leret er vanskeligt at dyrke, navnlig naar
man ved Bearbejdningen forsømmer den rette Tid, nemlig naar det har den
mest passende Fugtighedsgrad.
Sandjorden har næsten i enhver Henseende netop de modsatte
Egenskaber af Lerjorden. Den er let at bearbejde, opvarmes og udtørres hurtigt,
lader Nedbøren passere igjennem uden Vanskelighed, besidder kun en ringe
Grad af Absorptionsevne, er løs og kun lidet sammenhængende; som Følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
