- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
299

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Agerjorden og dens Behandling - Indledende Bemærkninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. 299

Det hører til Sjeldenhederne, at Jordbunden fra Begyndelsen er af en
fuldkomment frugtbar eller normal Beskaffenhed; som oftest findes der Mangler
i den ene eller i den anden Henseende, og disse maa da afhjælpes ved
Grundforbedringer, Bearbejdning og Gjødskning, eller ogsaa tvinge de Jordbrugeren
til at indskrænke sig med Hensyn til Valget af, hvad han vil dyrke paa den.

Beliggenhed og Klimat ere dog af allerstørste Indflydelse paa
Frugtbarheden, og have endog mere at sige end selve Beskaffenheden af de
forskjellige Jordblandinger. De varme Sand- og Kalkjordarter ere at foretrække
i fugtige Klimater, ligesom ogsaa paa Skraaningei’ mod Nord, medens derimod
muldrige Lerjordsarter maa foretrækkes paa højtliggende, tørre Steder med
Skraaninger mod Syd, og i tørre Klimater.

Den geografiske Beliggenhed har for saa vidt Indflydelse paa en
Agerjords Pengeværdi, som Jord i Nærheden af store Stæder og i velbefolkede
Egne eller i Nærheden af gode Kommunikationer naturligvis staar i betydeligt
højere Pris end Jord, der ligger saaledes, at Produkterne kun vanskeligt finde
Afsætning, skjøndt begge iøvrigt kunne være lige frugtbare og dyrkede ganske
paa samme Maade. Ved enhver Ejendom er Jordernes Beliggenhed til
Økonomibygningerne af stor Betydning. Det er heldigst, naar disse ligge centralt,
men ofte hindre andre Forhold en saadan Ordning; saaledes kan Nærheden
af en Landevej, god Vandtilgang, god Læ mod kolde Vinde m. m. komme til
at virke bestemmende i saa Henseende. Skovjorden kan bedst taale at ligge
fjernest fra Økonomibygningerne, thi den lægger kun Beslag paa lidet Arbejde;
det omvendte gjælder derimod med Hensyn til Haver; Enge kunne uden Skade
ligge fjernere end Agre, og blandt disse vælger man helst de nærmest liggende
til Handelsplanter og Rodfrugter, medens de fjernere liggende benyttes til
Korn- og Kløvermarker.

Blandt de Bestanddele, som forekomme i Jorden — om end i betydelig
ringere Mængde end Sand, Kalk, Ler og Humus — maa
Fosforsyreforbindelserne nævnes som de vigtigste. De ere ogsaa Produkter af
Stenarternes Forvitring, men, da de i Almindelighed kun forekomme i ringe Mængde
i disse, eller endog ganske savnes i adskillige af dem, træffes de aldrig i
større Mængde i Agerjorden. De repræsentere den Gruppe af Bestanddele,
hvorpaa der først bliver Mangel i et Landbrug, der drives paa almindelig
Maade, idet de nemlig føres bort i de Produkter, der sælges fra Ejendommen.
De maa derfor tilføres Jorden igjen ved forskjellige kunstige Gjødningsstoffer,
saasom Benmel, Guano m. m.; sker det ikke, vil dens Frugtbarhed tabe sig.
— Et Stof, som Jorden ogsaa let kan komme til at mangle, er Kali, hvis
Tilstedeværelse i Jorden navnlig skriver sig fra Forvitringen af feldspatholdige
Bjergarter. Da Kali finder en vidtstrakt Anvendelse i Industrien, er det
egentlig kun saadanne Kaliforbindelser, der ikke kunne anvendes der, som
kunne benyttes i Agerbruget, naar den økonomiske Side af Sagen ikke skal
lades ude af Betragtning. Som allerede tidligere omtalt er Anvendelsen af
Afrømningssaltene ved Stassfurt bleven af særdeles stor Betydning i denne
Henseende. — Jernforbindelserne, der ogsaa ere Forvitringsprodukter,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:41 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free