Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Agerjorden og dens Behandling - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.
give Jorden den røde eller rødbrune Farve, der er desto lysere jo mere Mangan
der findes sammen med Jernet. I større Mængde og navnlig ved stærk
Fugtighed virke de skadeligt paa Plantevæxten, nemlig naar der dannes
Jernfor-ilte, men iøvrigt maa Jernet henregnes til de virkelige Plantenæringsstoffer,
hvorhos det bidrager til at forhøje Jordens Absorptionsevne. — Svovlet
forekommer i Jorden under Form af Svovlsyreforbindelser, og den svovlsure
Kalk, Gipsen, er et hyppigt benyttet Gjødningsstof. Foruden andre Stoffer,
benyttes ofte svovlsur Ammoniak og Chilisalpeter til at tilføre Jorden de for
Plantevæxten betydningsfulde Kvælstofforbindelser, Ammoniak og
Salpetersyre.
I Agerjorden skjelner man mellem Madjorden og Undergrunden.
Madjorden er det øvre muldblandede Lag, det, der bearbejdes. Hvad der ligger
under dette, kaldes Undergrunden, der undertiden kun har en ringe Dybde,
men undertiden — hvad der er det almindeligste her i Landet — strækker
sig flere hundrede Alen ned i Dybden, førend den naar det stenede Underlag,
Grundfjeldet; i dette Tilfælde bestaar Undergrunden dog som oftest ikke af
ligeartede, men af højst forskjellige Bestanddele, der vexle lagvis. — Naar
Landmanden taler om Jordsmonnets Beskaffenhed, gjælder dette i
Almindelighed blot hvad der ikke ligger dybere end tre Fod; sjeldent bearbejdes
Jorden i større Dybde end U/2 Fod, i Almindelighed ikke engang 1 Fod. Den
største Værdi for Landmanden har i Reglen en Undergrund, der ligner
Madjorden, eller som har saadanne Egenskaber, at Madjorden kan forbedres ved
den, f. Ex. leret Undergrund under Sand og Muldjord eller sandig Undergrund
under Ler. Undergrunden undersøges ved Hjælp af et Jordbor, hvormed
man kan hente Prøver op af den.
Meget frugtbar Jord har i Almindelighed følgende Egenskaber:
dens Beskaffenhed er god, hvor langt Planternes Rødder end trænge ned;
den er rig paa Plantenæringsstoffer og af god fysisk Beskaffenhed, altid let
at bearbejde, løs og fin; der finder det rette Forhold Sted mellem Finjord og
Skelet; dens Evne til at absorbere Luftarter, Fugtighed og opløste
Næringsstoffer er altid god, den lider ikke i højere Grad hverken af Tørke eller
Fugtighed, er forsynet med et saadant Forraad af Plantenæringsstoffer, at
intet af dem forekommer i for ringe, intet i altfor stoi’ Mængde; den giver
godt Udbytte af ethvert Slags Sæd.
De modsatte Egenskaber ere betegnende for de sletteste Jordarter.
Mellem begge Klasser forekommer der en stor Mængde Overgange.
Boniteringen eller Jordsmonnets Klassificering har til Opgave i ethvert
enkelt Tilfælde at angive en Jordarts Sammensætning og Beskaffenhed samt paa
Grundlag heraf at bestemme dens Værdi, som her i Landet angives i Tønder
Hartkorn.
Efter hver Høst ere de Betingelser Jorden frembyder for Planternes
Udvikling undergaaede visse Forandringer, og Agerjorden har mistet de
mineralske Stoffer, som gjenfindes i hele Høstudbyttet, hvorhos Agerjorden i
Almindelighed er bleven blandet med Ukrudt; dens Struktur og hele fysiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
