Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Agerjorden og dens Behandling - Agerjordens Bearbejdning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
AGERJORDENS BEARBEJDNING.
sætter man over hele Marken, indtil endelig det sidste fyldes med Jord fra
det første. Hele Marken ligger nu overalt vel gjennemgravet og frembyder
de bedste Betingelser for en frodig Væxt, men der er ogsaa herved anvendt
betydelige Omkostninger paa den, nemlig fra 50—500 Kroner pr. Tønde Land.
Reolgravningen betaler sig bedst, hvor Undergrunden er altfor haard til at
Planterødderne kunne trænge igjennem, saaledes som paa vore Heder, eller
hvor der under Madjorden træffes et forbedrende Jordlag. I visse Dele af
Skaane og Halland samt i Marskegnene og andre Steder opgraves der
saaledes ofte frugtbar Madjord, der i tidligere Tid er bleven bedækket med
Flyvesand ell. 1., og, selv om Omkostningerne herved ere betydelige, indvindes de
dog snart igjen, ofte allerede ved det første Aars Høst.
Løs Sandjord forbedres ellers bedst ved Jordblandinger, saasom ved
Ler, Mergel, Tørvejord eller Dynd. Naar en saadan Forbedring ikke kan
udføres, egner Jord af dette Slags sig udmærket til Engvanding eller til
Skovdyrkning. Det er ogsaa en god Forbedring, naar saadan Jord indhegnes stærkt
med levende Hegn, thi herved fastholdes Fugtigheden, og Vinden holdes borte
samtidigt med at Jorden beriges med et Lag Løvmuld. Gran, Fyr, Birk,
Poppel- og Pilearter egne sig bedst til Plantning paa dette Slags Jord. I
den senere Tid har man ofte i større Udstrækning paany begyndt at dyrke
Lupiner paa sandet Jord; disse Planter trives her i Almindelighed vel, og
man har saaledes ved Nedpløjning af dem fundet et godt Middel til at forhøje
Agrenes Frugtbarhed.
Flyvesandet binder man ved Besaaning med passende Planter, for
derved at beskytte tilgrænsende Marker mod den Skade, som det ellers let
kan anrette paa dem.
Engmarker opdyrkes let ved simpel Ompløjning, og de kræve derpaa
Afsivning og en god Bearbejdning, naar de skulle forvandles til Agre.
Hedejorden og stivere Lerjord opdyrkes ofte paa den Maade, at
Grønsværet afskalles, hvorpaa Tørven brændes og Asken som Gjødning spredes
over hele Marken; undertiden blander man Tørven mellem almindelig
Stald-gjødning, hvor man da lader den raadne.
Tørve- og Kærjord afsives paa bedste Maade, derpaa afskrælies og
brændes Grønsværet med Forsigtighed. Marken besaas derpaa med Rug,
Havre eller Boghvede og udlægges med Græs. I Reglen faar man dog ikke
noget sikkert Udbytte af saadanne Marker, førend man har forandret deres
Natur ved at tilføre dem Mergel, Ler eller, i Mangel af andet, Sand. I
Tyskland har man i den nyeste Tid forsøgt en Mosekultur, den Rimpauske, der
allerede har givet saa gode-Resultater, at den synes at skulle vinde stor
Udbredelse, og som ogsaa er begyndt at forsøges i Norden; denne Methode
bestaar væsenligt i, at saadan Jord bedækkes med et Lag Sand uden at
blandes hermed, og at der anvendes rigelig Handelsgjødning.
Marker, der allerede ere opdyrkede, forbedres i fysisk Henseende
navnlig ved en dybere Bearbejdning, ved Jordblandinger, Vandafledning
eller Vanding. Dybkultur kan, foruden ved den allerede beskrevne
Reol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
