Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Agerjorden og dens Behandling - Agerjordens Bearbejdning - Agerbrugsredskaber og -maskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AGERBRUGSREDSKABER OG -MASKINER.
303
gravning, ogsaa ske ved Hjælp af en saakaldt Reolplov, ved to Plove efter
hinanden i samme Fure, eller uden Rajolering, saaledes at man enten
bearbejder Marken med Undergrundsplove, med almindelige Plove, der gaa meget
dybt eller ogsaa anvender saakaldt Spadepløjning. Denne Pløjning udføres
saaledes, at der i Furen efter Ploven opstilles et tilstrækkeligt Antal
Arbejdere, som med Spader omgrave dens Bund, saaat der paa denne Maade
foretages en dyb Bearbejdning; et lignende, men dog mindre fuldkomment Arbejde
udfører Undergrundsploven, der ikke vender, men kun løsner Jorden i Dybden.
I Haver opkastes Jorden undertiden i høje Kamme for at gjøres løsere
af Vinterkulden, og derpaa spredes den paany om Foraaret.
Agerbrugsredskaber og -maskiner. Der er bleven opfundet en utrolig
Mængde Redskaber og Maskiner til Anvendelse ved de Arbejder, som kunne
blive at udføre i Agerbruget. Her, som overalt, hvor det gjaldt om àt
erstatte Haandkraften med Trækdyr eller Damp, havde Videnskaben og
Tek-niken store Vanskeligheder at overvinde. Agerbrugsredskaberne maatte nemlig
hverken være altfor tunge, dyre eller sammensatte, hvorhos det ikke maatte
være for svært at reparere dem. Der er ogsaa i mange Tilfælde blevet
an-stillet Forsøg i Tusindvis, inden det lykkedes at finde en saadan Konstruktion,
der kunde passe baade for stiv og let Jord, baade for jevn og ujevn Jord,
for tørt og fugtigt Vejrlig o. s. v., samt kunde benyttes baade med Heste-,
Oxe- eller Dampkraft, hvorhos den ikke maatte stille for store Fordringer til
Dygtighed hos Arbejderen.
Den Anskuelse, der oprindelig er udgaaet fra England, har nu
efter-haanden vundet Indgang i hele Europa, den nemlig, aldrig at anvende
Menneskekraft, hvor denne kan erstattes af Dyrets, og aldrig at
anvende den sidstnævnte, hvor Dampens, Vandets eller Vindens
Kraft kan benyttes. Thi Erfaringen lærer, at 6 Pund Stenkul i
Almindelighed udvikle saa meget Damp, som der udkræves for at udføre samme
Arbejdsmængde, som en Mand kan præstere ved 10 Timers Arbejde, og at et
Menneskes Arbejde kan være 6—7 Gange dyrere end Trækdyrenes, 40—60
Gange dyrere end Dampmaskinens, i hvilken Henseende Forholdene dog
naturligvis vexle endel.
Englands Dampmaskiner repræsentere en Kraft, der er lig den, 150
Millioner Arbejdere kunde udvikle; de ere ogsaa Hovedbetingelsen for dette
Lands storartede Produktion. Nutidens Bestræbelser gaa ud paa at anvende
Dampkraften efter en stor Maalestok ogsaa til Agerens Bearbejdning. Og
dog er der ikke nogen videre stor Forskjel mellem de Agerbrugsredskaber,
der ere bievne anvendte fra de tidligste Tider, og dem, hvis Konstruktion
Dampkraftens Benyttelse har foranlediget.
Til Jordens Bearbejdning anvendes Spade, Greb, Hakke, Plov, Grubber
m. fl. lignende Redskaber, samt Tromle og Harve. Den mest fuldkomne
Behandling af Jorden sker med Spade, Greb eller Hakke, og disse Redskaber
anvendes derfor ogsaa fortrinsvis ved Havedyrkningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
