- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
315

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Agerjorden og dens Behandling - Agerbrugsredskaber og -maskiner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AGERBRUGSREDSKABER OG -MASKINER.

315

anbragt Ringe. Sædvanligvis har man to Rækker af disse, den ene bag den
anden. De veje hyppigt 800—900 Pund.

Da Jern kan modtage en langt glattere Overflade end Træ og ikke,
saaledes som dette, tager Fugtighed til sig, naar det kommer i Berøring med
fugtig Jord, og denne altsaa heller ikke bliver hængende ved det, foretrækker
man dette Materiale fremfor Træ. til alle Redskabsdele, som komme i Berøring
med Jorden, skjøndt Jernredskaber undertiden, om end ingenlunde altid, blive
tungere end Træredskaber og stille større Fordringer til Arbejdernes eller
Trækdyrenes Kræfter. Desuden er Jernet i Længden det billigste Materiale;
Landbrugsredskaber af Træ ere ikke meget holdbare.

Da det er umuligt paa en tilfredsstillende Maade at udføre alle Slags
Arbejder med blot et Slags Plove, Harver eller Tromler, hvor fortræffelige de
end kunne være hver for sig, er enhver velordnet Ejendom forsynet med flere
saadanne.

Naturligvis maa Udførelsen af alle de Arbejder, der ere omtalte i det
foregaaende, afpasses efter Vejrligs- og Jordbundsforholdene, navnlig paa stiv
Jord. Naar Lerjorden bearbejdes i for tør eller for vaad Tilstand, gjør denne
Bearbejdning ofte mere Skade end Gavn. Naar Lerjorden først er bleven
opbrudt i Knolle eller pløjet saa vaad, at den derpaa bliver betydeligt
haar-dere, er det senere forbundet med store Vanskeligheder at faa den
sønder-smulet, førend Vinterkulden kommer til Hjælp. Agerens Overflade maa altid
holdes saa skjør og løs, at Luften let kan trænge igjennem den, men paa
meget let Jord maa dog herved tages Hensyn til Faren for Fygning. Medens
lettere Jord maa bearbejdes med Skaansomhed, har Lerjorden derimod godt
af ret ofte at behandles baade med Harve og tung Tromle.

Jorden bearbejdes paa forskjellig Maade efter hver enkelt Plantes
særlige Natur, og den behandles med størst Omhyggelighed for Handelsplanter,
Rodfrugter m. m. Her foretages der ikke blot adskillige Gange Harvning og
Tromling, før der bliver saat, men der arbejdes ogsaa flere Gange mellem
Plante-rækkerne, og Haandhakken benyttes flittigt, for at holde disse rene og løse.
Det er tildels af denne Grund, at disse Planter ere saa udmærkede
Forgængere for Kornsorterne; thi, selv om man før Saaningen bereder Jorden paa
bedste Maade til at modtage disse, kan der dog senere — om end
Radsaa-ning benyttes — kun gjøres meget lidt for at holde Jorden løs; efter
Kornhøst er Jorden ogsaa altid mere haard og fuld af Ukrudt. Saadanne
Foderplanter som Kløver og Vikker tillade ikke Løsning afJorden, medens de voxe,
men, staa de frodigt, skygge de paa Jorden, hindre den i at blive haard og
holde Ukrudt borte.

Saa- og Høstemaskiner. Naar Jorden er bleven omhyggeligt og vel
beredt, skrider man til Saaningen. Allerede langt tilbage i Tiden søgte man at
udføre dette Arbejde ved Hjælp af Maskiner, og i Kina, Japan og Ostindien
skal man allerede i Oldtiden have. benyttet Radsaamaskiner. Londons
teknologiske Museum ejer en hindostansk Radsaamaskine, der har saa stor Lighed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:41 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free