Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Agerjorden og dens Behandling - Agerbrugsredskaber og -maskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
AGERBRUGSREDSKABER OG -MASKINER.
Fig. 133. Sacks Dibbel- eller Pletsaamaskine.
med de nu brugelige Radsaamaskiner, at disse kunne betragtes som en simpel
Forbedring af den. Gabriel Platte beskrev i Aaret 1650 en Saamaskine,
der anbragte Huller i Jorden, hvor Frøene derpaa faldt ned. Gi o van ni
Cavallina nævnes allerede i det 16de Aarhundrede som Opfinder af en
saadan. Ikke lang Tid efter bleve Radsaamaskinerne kjendte og beskrevne i
England. Joseph von Locatelli fra Kärnthen konstruerede henimod
Slutningen af Aarhundredet en Saaplov, der kaldtes Sembrador; det var en
Plov, der var forsynet med en Beholder for Udsæden, som blev udstrøet ved
Omdrejningen af et Hjul, der sattes i Bevægelse ved Plovens Gang; Udsæden
faldt ned gjennem en Aabning, hvis Størrelse kunde reguleres. Endog i den
nyere Tid er der af forskjellige Mekanikere, f. Ex. von Babo, blevet
konstrueret Saaplove til Brug for mindre Jordbrugere. — Englænderen Jethro
Tull maa imidlertid betragtes som den egentlige Opfinder af Radsaaningen
med dertil hørende Maskiner; han bragte hele Radkulturen i System,
og hans Maskiner vare i
Stand til at lægge Frøene
ned i Jorden til forskjellig
Dybde, saaat de kunde
anvendes baade til Hvede,
Rodfrugters Frø, Bønner m. m.
(1710—1730). Siden den
Tid har man stadigt søgt at
forbedre Radsaamaskinerne
og ved Siden af dem at
anvendt Bredsaamaskiner, de
sidste fortrinsvis paa
Kontinentet og endnu aldeles
overvejende i de nordiske
Riger. De store Fordele,
som Radsaaningen medførte,
saasom Besparelse af Udsæden, Kornets jevne Opkomst, lettere Pasning, bedre
Luftadgang og Lysfordeling m. m. førte endelig til Dibbelkulturen, der
dog kun anvendes meget lidt i Agerbruget. Den bestaar i, at Frøene lægges
i Grupper i bestemte Afstande fra hverandre. Naar ethvert Frøkorn har sikker
Udsigt til at spire, medgaar der et Minimum af Udsæd, naar Frøene lægges
,paa denne Maade, og der er i den senere Tid blevet konstrueret
Dibbelmaskiner af flere forskjellige Slags, navnlig anvendelige ved Rodfrugtdyrkning,
af hvilke en enkelt Form ses i Fig. 133. — Bredsaaning fordrer mindst 2—3
Gange saa megen Udsæd som Dibblingen, og Radsaaningen staar i denne
Henseende midt mellem dem begge. — Radsaamaskinerne, der lægge
Sæden i Rader og i en bestemt Dybde, der lader sig regulere, udføre Arbejdet
til Fuldkommenhed og spare megen Udsæd. Man har ogsaa Rad- og
Bredsaamaskiner til pulverformige Gjødningsstoffer; ved de førstnævnte udsaas
Gjødningen samtidigt med Udsæden; med de sidstnævnte foregaar Gjødnings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
