Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Agerjorden og dens Behandling - Afgrøftningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
AFGRØFTNING.
Fig. 141—147. Dræningsredskaber.
Opgave er nu at tilvejebringe et frit Afløb for Vandet og saaledes at
bortrydde alt, som kan hindre dette. Der findes Marker, hvor et eneste Afløb
er tilstrækkeligt, men i Almindelighed behøves der flere og saaledes
fremkommer et Afgrøftningssystem. Den Grøft, som anlægges ved Markens laveste
Ende, og som samler Vandet fra de mindre Grøfter, kaldes Hovedgrøften,
hvorimod de mindre, der i Almindelighed anlægges i samme Retning som
Markens Skraaning, kaldes Suge grøft er. Den store aabne Grøft, hvori
Hovedgrøften udmunder, kaldes Afløbsgrøften.
En fuldstændig Dræning bestaar af et helt.System af Sugedræn, der
ere lagte i en bestemt indbyrdes Afstand og parallelt med hverandre, og som
alle udmunde’ i Hovedgrøften, der, som allerede nævnt, atter udmunder i
Afløbsgrøften eller ogsaa i et eller andet naturligt Afløb, som f. Ex. en Aa,
en Sø o. s. v.
Naar der skal foretages Dræning, optager man allerførst et Kort over
Marken, og paa dette afsættes nøjagtigt krumme Linier, der paa Kortet forene
de lige høje Punkter, og
lodret paa hvilke
Sugedrænene anlægges, medens
Hovedgrøften afsættes paa
Markens nederste Del,
hvorved man paaser, at
den anbringes saaledes,
at den faar tilstrækkeligt
Fald. Fra Kortet afsættes
derefter Grøfterne paa
Marken; herpaa begynder
Gravningen længst nede
og altid gaaende mod
Faldet, saaat Vandet altid
har Afløb og ikke kan
forstyrre Arbejdet. Ved
Nedlægning af Drænrørene
bærer man sig dog ad paa den omvendte Maade; man begynder paa den øverste
Del af Marken og fortsætter nedad Faldet, hvorpaa den opgravede Jord kastes
ned igjen.
. Afløb i lukkede Grøfter tilvejebringes foruden ved Rør undertiden ved
paa Grøftens Bund at anbringe Sten, Risknipper, Teglsten, der stilles mod
hinanden o. 1., og i Mellemrummet mellem dem løber saa Vandet bort.
Saa-danne Grøfter have været kjendte allerede af Oldtidens Folk. Som Opfinder
af den nyere Dræning med brændte Lerrør nævnes Smith af Deanstone,
som begyndte hermëd allerede Aar 1825; denne Afgrøftningsmethode er
derpaa blevet udbredt over hele Jorden. Fordelen ved brændte Lerrør til
Dræning beror paa, at de behøve mindre Fald til Bortledning af Vandet, at de
aflede det hurtigere, og at de saa at sige ere uforgængelige, naar de ere godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
