- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
325

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Agerjorden og dens Behandling - Afgrøftningen - Vanding

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AFGRØFTNING. VANDING.

325

forarbejdede og lagte omhyggeligt ned i Jorden; derhos vinder man for
Plantedyrkningen den ofte betydelige Jordoverflade, der ellers optages af de aabne
Grøfter. Naar Drænrørene nedlægges, behøver man ikke at tage ret meget
Jord op, og man gjør ikke Bunden af Grøften bredere, end at Rørene komme
til at ligge aldeles sikkert og fast paa den. Til at udføre Dræningsarbejdet
benytter man forskjellige Slags Redskaber, der ere fremstillede i Fig. 141—147,
og hvoraf nogle, de saakaldte Grøfteskovle, der benyttes til Rensning af
Bunden, have Form af et paa Længden gjennemskaaret Rør.

En vel udført Dræning medfører flere store Fordele, saasom Vandets
frie Afløb uden at der bortslæmmes Jordpartikler, samt en god Luftcirkulation,
idet den atmosfæriske Luft naturligvis trænger ned i Jorden og optager
Vandets Plads, overalt hvor dette afledes. En Dræning har derfor paa en Maade
samme Virkning som Dybkulturen, idet den forøger de Lags Mægtighed, som
gjennemtrænges af Luften, og dette endog paa en mere holdbar Maade. I
tørre Aar ville drænede Marker lide mindre af Tørke, blandt andet fordi
Planterødderne trænge langt dybere ned i dem og altsaa kunne blive forsynede
med mere Fugtighed, og fordi den rørlagte Jord hurtigere og i større Maal
vil kunne indsuge Regnen og Luftens Fugtighed.

Det er meget betydelige Arealer, der efterhaanden ere bievne drænede.
Udgifterne variere fra 50 til 100 Kroner pr. Tønde Land, men disse Udgifter
blive ofte meget snart indvundne. Der er maaske næppe nogen anden
Opfindelse paa Landbrugets Omraade, der har bragt saa store Fordele, og som
saa hurtigt har vundet almindelig Udbredelse.

Dræning anvendes iøvrigt ikke blot i Agerbruget; man dræner nemlig
ogsaa hyppigt Grunden under Bygninger, Jernbanedæmninger o. s. v. for at
gjøre dem tørre og faste, og der findes særlige Teknikere, som beskjæftige sig
med denne Specialitet.

Vanding anvendes i Europas nordligere Dele i Almindelighed kun paa
Enge; i Norge vander man dog ogsaa Marker paa enkelte Dalstrækninger,
saaledes i Gudbrandsdalen, for at opnaa et større Udbytte; i Frankrig har
man i den nyere Tid forsøgt Vanding af Agerjorden med Vand, der løftes ved
Dampkraft, og i England bruges Kloakvandet nu ofte til Vanding ogsaa af
Agerjord; noget lignende, om end i mindre Maalestok, har man ogsaa forsøgt
i Danmark, navnlig paa Flødstrup paa Fyn. I Sydeuropa, ligesom ogsaa i
Asien og Afrika, er Vanding nødvendig for Riskulturen. Vi komme senere,
under Engdyrkningen, til nærmere at omtale Engvanding.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:41 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free