Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Planterne og deres Dyrkning - Planternes Ernæring. Gjødningsstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PLANTERNES ERNÆRING. GIØDNINGSSTOFFER. 327
10—14 Procent Vand. Træstoffet, Stivelsen, Sukkeret,
Plante-syrerne samt Olier, Fedt- og HarpiXart er n e bestaa kun af Kul, Brint
og Ilt. De førstnævnte kaldes Kulhydrater, det vil sige Forbindelser af
Kul og Vand, idet Ilt og Brint optræde i dem i det Forhold, hvori de findes
i Vandet. Det Grønne i Bladene og i de øvrige grønne Dele, ligesom ogsaa
de saakaldte Plantealkaloider eller Plantebaser (f. Ex. Kinin, Morfin,
Solanin, Nikotin, Thein m. fl.) bestaa af Kul, Brint, Ilt og Kvælstof, og de
saakaldte Proteinstoffer eller Æggehvidestoffer bestaa af de samme
Grundstoffer, ledsagede af noget Svovl og Fosfor.
Hvad der bliver tilbage, naar en Plante er fuldstændig opbrændt eller
forraadnet, Asken, bestaar af alt det, som Planten mere umiddelbart skylder
Jorden, og som man kalder Plantens mineralske, uforbrændelige,
uorganiske, Aske- eller Jordbestanddele; de udgjøre fra 0,5 til 14 eller
flere Procent af Plantedelene, men dog sjeldent mere end 5 Procent i den friske
Plante. Hertil hører Fosfor i Form af Fosforsyre, som optages af Planterne
i Forening med Baser, som Kali og Natron, Kalk, Magnesia og Jernilte og
føres af Saften til Bladene og derfra ved Modningen navnlig til Frugten og
Frøene; Svovl træffes i Asken i Form af. Svovlsyre og i Forbindelse med
Ammoniak, Kali, Magnesia eller Natron. Kiselsyren, der fra Rødderne
føres til Stængel og Blade, bliver hovedsagelig tilbage i disses Væv, og
som Kiselsyre-Hydrat optages den sædvanligvis i større Mængde af alle
Græsarter; dette Hydrat skriver sig fra Opløsningen af feldspatartede Stene. Kali
findes i Forening med Salpeter-, Fosfor-, Svovl- og Kulsyre og forekommer
i næsten alle Plantedele, fortrinsvis i Stængel og Blade; Magnesia og Kalk
forekomme overalt i Forbindelse med de nysnævnte Syrer; Jernet optages
som Jernilte og Jernsalte og træffes altid i ringe Mængde i Planterne; det
samme er Tilfældet med Mangan; Natron forholder sig ganske som Kali,
men er af ringere Næringsværdi; Klor finder man ligesom Jod navnlig i
Hav- og Strandplanter; Fluor og Lithion, Lerjord og Kobber samt
endnu andre mineralske Stoffer ere paaviste i Planterne, men kun i yderst ringe
Mængde.
De vigtigste Plantenæringsstoffer af mineralsk Oprindelse ere:
Fosfor-og Svovlsyre, Kali, Kalk og Jern.
Gjødningss’toffer kan man kalde alle saadanne Stoffer, som enten
indeholde alle eller blot et af de nævnte Næringsstoffer, og fra hvilke dette
enten middelbart eller umiddelbart kun optages af Planterne og altsaa maa
kunne gaa over i flydende eller Luftform, saa vel som de Stoffer, der ere
egnede til at forhøje Virksomheden hos de Næringsstoffer, som Jorden enten
har havt oprindelig, eller som senere ere bievne, tilførte den.
Romerne forstode allerede, foruden Staldgjødningeir, at anvende en
Mængde saadanne Stoffer, men det har dog først været forbeholdt den nyeste
Tid at virkeliggjøre den Anskuelse, som i Slutningen af det forrige
Aarhun-drede blev udtalt af Mayer i Kupferzell — den ivrige Forfægter af
Kløvermarkernes Gjødskning med Gips — at alt gjøder alt; vor Tid har draget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
