Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Planterne og deres Dyrkning - Planternes Ernæring. Gjødningsstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 GØDNINGSSTOFFER.
Nytte af Stoffer, der tidligere bortkastedes eller bortførtes af Floderne, skjøndt
de havde en uberegneligt høj Værdi for Landbruget. Man har desuden ved
det omhyggeligste Studium af Planternes Natur ikke alene udfundet de Stoffer,
der ere bedst egnede til Gjødning.,. men til en vis Grad ogsaa den
hensigtsmæssigste Maade, hvorpaa de kunne anvendes og deres Værdi for de
forskjellige Jordsmon. Særlige videnskabelige Anstalter, de agrikulturkemiske
Forsøgsstationer, have for en stor Del arbejdet paa at besvare disse
Spørgsmaal, og, hvor de ere bievne ledede af dygtige Mænd og udstyrede med
de fornødne Midler, have de udøvet en frugtbringende Virksomhed. Disse
Stationer arbejde i Videnskabens Tjeneste, idet de søge at skaffe større og
større Indsigt i Planternes Livsvirksomhed og Livsvilkaar, og de gavne
Agerbruget, idet de belyse og klare de praktiske Erfaringer; de ere endelig paa
mange Maader til Nytte for Husdyrbruget, ligesom de hjælpe Fabrikationen
af kunstig Gjødning ved at udfinde, under hvilken Form Plantenæringen bør
tilvejebringes for samtidigt at virke sikrest og fordelagti-gst. Betingelsen for,
at Handelsgjødningerne skulle være lønnende, er, at en vis given Vægt af dem
indeholder en betydelig Mængde Næringsstof; de maa være koncentrerede,
thi kun derved kunne de bære Udgifterne ved en længere Transport, og
Næringsstofferne i dem maa derhos forekomme i en saa let opløselig Form,
at Jorden eller Planterne hurtigt kunne absorbere dem.
Dyrenes Ben indeholde saaledes en stor Mængde fosforsur Kalk, og da
Fosforsyre er det Stof, Agerjorden hurtigst kommer til at lide Mangel paa,
ere Benene et meget værdifuldt Gjødningsmiddei. De ere imidlertid ikke meget
virksomme i frisk Tilstand og kunne derfor med Fordel først overlades
Limkogeren, Sukkerfabrikanten eller andre Industridrivende, som betale dem højere;
naar disse derpaa have taget Fedt og Lim af Benene, findes den kraftigt
virkende Fosforsyre, dog tilbage. Naar Benene derpaa ere bievne formalede
og behandlede med Svovlsyre, danne de et saakaldt Superfosfat og have nu
den hensigtsmæssigste Form som Gjødning; en mindre Mængde Superfosfat
gjør strax en lige saa kraftig Virkning som en større Mængde raa Benmel,
men dettes Virkning er rigtignok mere vedholdende. — Mange Steder,
saaledes i Westphalen, Estramadura og England, findes der Bjergarter og
Forsteninger, der ere rige paa Fosforsyre, og Industrien har ved Tilberedning af
Superfosfat forstaaet ogsaa at gjøre dem nyttige for Agerbruget.
Over de store Kogsaltlag ved Stassfurt findes et næsten lige saa mægtigt
.Lag af urent Salt, som først maatte bortskaffes, hvad der betydelig forøgede
Udgifterne ved Brydningen af Kogsaltet. Men efterat man har fundet, at
dette urene ’Salt er rigt paa Kali, lønner Brydningen af det sig endnu mere
end af Kogsaltet, idet der deraf udvindes Potaske (kulsur Kali) til Industriens
Forbrug og andre Kalisalte til Jordbrugets. Den store Mængde Klorsalte
gjorde i Begyndelsen dette Salt mindre anvendeligt til Jordbruget, da de i
Større Mængde virkede skadeligt paa Planterne, men man har nu forstaaet at
fremstille dem i en passende Form eller at anvende dem saaledes, at de kun
tjene til Gavn og ikke gjøre Skade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
