Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Planterne og deres Dyrkning - Planternes Ernæring. Gjødningsstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GØDNINGSSTOFFER. 333
forløbne Aarhundreder har det intet at sige. Alkalier forekomme kun i ringe
Mængde i Guanoen.
Af de rent mineralsk-e Gjødnings emner er Aske, især Træ aske,
det simpleste og vistnok tidligst anvendte. Den virker kraftigt og blandes
derfor godt med Jorden, inden Sæden kommer i Berøring med den. Til
Over-gjødskning af Enge om Efteraaret og af Kløvermarker tidligt om Foraaret
passer Træasken med sin i Reglen store Mængde Kali ofte godt. Asken efter
Løvtræer er bedst; mindre god er den efter Naaletræer. Tørve- og
Brunkulaske virker mindre kraftigt og er ikke saa rig paa de mest værdifulde
Mineralstoffer. Stenkulaske har næppe anden Betydning, end at den løsner
Jorden. Sod er çt drivende, hastigt virkende og varmende Gjødningsemne.
Brændt Kalk betragtedes allerede af de gamle Folkeslag som et godt
Forbedringsmiddel for kalkfattig Jord. Det anvendes øm Efteraaret, og der
bruges fra 10 til 100 Centner paa en Tønde Land. Direkte yder det til
Planternes Ernæring kun den ene Bestanddel, Kalken, men dets indirekte
Betydning er større, idet det opløser de organiske Stoffer i Jorden,
dekomponere dens Mineralstoffer, neutraliserer Syrer og letter Luftarternes Indsugning
af Jorden. Mergel virker paa en Maade ligesom Kalk, men kan desuden
indeholde endel Fosforsyre saa vel som Kali. Gips forsyner Jorden med
Kalk og Fosforsyre og kommer nu ogsaa ofte Jorden tilgode som en væsentlig
Del af »Superfosfaterne«.
Ammoniaksalte og Chilisalpeter virke som Kvælstofnæring og
desuden stærkt dekomponerende paa Jordens Bestanddele, saaat det
Nærings-forraad, der befinder sig i Jorden derved hurtigere kommer Vegetationen
til-’gode, hvilket dog selvfølgelig sker paa Bekostning af den fremtidige
Frugtbarhed. De anvendes især paa Græsmarken, og navnlig Salpeter som
Over-gjødskning for at fremhjælpe en Afgrøde, der er sat tilbage. Gas vand virker
paa samme Maade; det er rigt paa kulsur Ammoniak, men indeholder i raa
Tilstand undertiden skadelige Rhodanförbindelser. Chilisalpeter
(Natron-vs al peter) forekommer i store Lag i Chili; den almindelige Salpeter
(Kalisalpeter) er altfor dyr til Landmandens Brug.
Kogsalt anvendes undertiden til Gjødning og menes at bidrage til
Fosforsyrens Opløsning og Udbredelse i Agerjorden, men i større Mængde
virker det skadeligt. Derimod yde de Kalisalte, som man for kort Tid
siden er begyndt at tilberede ved Stassfurt, Planterne en vigtig Bestanddel,
hvorpaa Jorden let kan komme til at lide Mangel, navnlig hvor der sælges
meget Hø og Rodfrugter. Sikrest og uskadeligst virker salpetersur, kulsur
og svovlsur Kali og svovlsur Kalimagnesia; mindre gode, ja endog ofte
skadelige ere derimod de koncentrerede Kalisalte, som indeholde Klor,
naar de ikke anvendes meget længe før Udsæden. De bruges navnlig til
Tobak, Hør, Kløver og andre Foderurter, Kartofler, Sukkerroer, Vinstokke og
Grøntsager.
Fosfater faas foruden af Ben og fosforsyrerige Guanosorter af
Kopr oliter (Exkrementer i forstenet Form af antediluvianske Dyr), som findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
