Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Planterne og deres Dyrkning - Planternes Ernæring. Gjødningsstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
GJØDNINGSSTOFFER.
Gjødningen udbredes paa Møddingen i jevne Lag og beskyttes mod
Udtørring dels ved flittig. Fugtning med Gjødningsvand, dels ved stadig at
dække de ældre gjærende Lag med friske og ved at tilblande rigelig Strøelse.
Haves ikke dette sidste, kan det blive nødvendigt af og til over Gjødningen
at strø muldrig Jord, Gips eller lignende for at forhindre, at Luftarterne
forflygtige.
Latringjødningen, de menneskelige Exkrementer, er paa Grund af
de Fødemidler, som Mennesket fortærer, oftest af en værdifuldere Beskaffenhed
end Dyrenes, men den samme Omstændighed saavel som Savnet af saadanne
iblandede Stoffer, som hos Dyrene anvendes til Strøelse, gjør at
Latringjødningen hurtigere dekomponeres, og den derved fremkaldte modbydelige Stank
gjør den vanskelig at anvende uden særlig at tilberedes. Man bruger og har
herved brugt mange forskjellige Fremgangsmaader, hvis Talrighed- imidlertid
tilstrækkelig tyder paa at Opgaven, at gjøre dette Affald nyttigt ved
Produktionen af Fødemidlerne og at fjerne det fra de store Byer paa en samtidig
billig og for Sundhedens Bevarelse heldig Maade, endnu ikke er endelig løst.
Fuglegjødning er i Reglen meget rig paa Kvælstof og Fosforsyre.
Sædvanligvis behandles dette Slags Gjødning til Kompost med Jord eller
spredes i tynde Lag mellem den øvrige Gjødning. Gu an o bestaar af
Gjødning af Søfugle, blandet med Levninger af Fuglene selv. Den forekommer i
mægtige Lag især paa den peruanske Kyst. Gjennem Alexander von
Hum-boldt blev den først bekjendt i Europa og er derefter i stor Maalestok bleven
indført i denne Verdensdel. Perus tørre Klima har beskyttet den mod
at fordærves og udvadskes ved Fugtighed. Peruguanoen med sin Rigdom
paa Kvælstof og Fosforsyre anses ogsaa med Rette for den bedste, medens
Bakerguanoen og lignende Sorter, som have været udsatte for Vandets
Indvirkning, have tabt største Delen af deres Kvælstofindhold, men ere saa
forholdsvis rigere paa Fosforsyre, og kunne saaledes, omdannede til
letopløselige Superfosfater, blive meget værdifulde. De store Guanolag i Peru og Chili
ere nu næsten udtømte, efterat der herfra er udskibet utrolige Masser.
Rigtignok har man fundet Guano paa andre Steder, men i Lag dels af ringere
Mægtighed, dels af mindre Værdi, saasom Baker-, Seaisland-, Jarvis-,
How-land-, Navassa-, Bolivia-, Saldanha-, patagonisk, afrikansk, indisk, Kapguano
m. fl. Guanoen er et hurtigt og kraftigt virkende Gjødningsstof, som derfor
ikke behøver at anvendes i stor Mængde. Nu faas den bedst som saakaldt
qpløst, det vil sige fint malet, vel blandet og behandlet med Svovlsyre.
Chinchaøernes Guano anvendtes allerede af de gamle Mexikanere som
Gjødning. De øvre og yngste Lag kaldtes paa Grund af deres hvide Farve guano
blanco, de nedenunder forekommende lysebrune Lag Augam o sgu ano.
Derefter følger mørkere og mørkere ældre Lag indtil de sidste af rustbrun Farve,
som ere flere hundrede Aar gamle, og hvori alle Æggeskaller, Fjer og
Fugleknogler ere bievne fuldstændig opløste. De i Millionvis forekommende Søfugle
levere ganske vist fremdeles Guano, men i Forhold til de mægtige Lag fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
