Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Planterne og deres Dyrkning - Kulturplanterne og deres Dyrkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
KULTURPLANTERNE OG DERES DYRKNING.
Kulturplanterne og deres Dyrkning. Vi have allerede omtalt, at kun en
meget ringe Del af de paa Jorden forekommende Plantearter er Gjenstand for
Kultur. Blandt disse udgjøre atter de, som forekomme i det egentlige
Agerbrug, det mindste Antal. Jordbrugeren avler nemlig kun saadanne paalidelige
Planter, som under de i Modsætning til Havebruget mindre fuldkomne Vilkaar,
han kan tilbyde dem, yde den mest lønnende Indtægt. Enhver Plante behøver
til sin fuldkomne Udvikling en vis Mængde Varme og Fugtighed, i det hele
taget et passende Vejrlig under alle Afsnit af sit Liv. Hvis disse Vilkaar
i væsentlig Grad savnes, kan kun den højere Havekunst i visse Maader skaffe
dem tilveje, medens derimod Landmanden, som staai* meré magtesløs overfor
Vejrligets Indflydelse, efter hver Udsæd tildels er henvist til at haabe det
bedste af gunstige ydre Omstændigheder.
Hvor begrænset end Antallet er af de Væxter, som staa til
Jordbruge.-rens Tjeneste, saa er det dog stort, nok til, hvor et lønnende Agerbrug kan
drives, at tillade et ret udstrakt Valg af dem, der med Fordel kunne avles.
Landbrugerne vexle gjerne med forskjellig Sæd paa Markerne, da han
ved, at de ej alle i lige høj Grad lægge Beslag paa Jorden og
Gjødnings-stofferne, at nogle have dybtgaaende, andre mere til Siderne i Overfladen
søgende Rødder, at de i forskjellig Grad tillade Ukrudtets Væxt eller kvæle
samme, at de endelig kunne saas til forskjellige Aarstider og saaledes til
forskjellig Tid lægge Beslag paa Arbejdskraften o. s. v. Ved et fornuftigt
Sædskifte søger Landmanden derfor, idet han tager Hensyn til alle disse
Forhold, at benytte Jorden paa den mest indbringende Maade uden at udmatte
den. Om end videnskabelig Indsigt i visse Henseender kunde gjøre Sædskiftet
unødvendigt, vilde Jordbrugeren dog ikke undvære de Fordele, det skaffer ham;
han vilde vel vogte sig for at løbe den Risiko kun at dyrke et Slags Sæd,
ligesom han heller ikke vilde finde sig i en Tid paa Aaret at være aldeles
overlæsset med Arbejde, medens man gik ledig paa en anden, og saa endda havde
kneben Tid til efter Høsten at forberede Jorden til den nye Udsæd. Hvor
Vinteren indfinder sig tidligt, maa Sædskiftet ordnes med mere Omsorg, end hvor
Kulden først sent indfinder sig, og hvor det milde Vejr endog ofte tillader at
bearbejde Jorden i Vintermaanederne. Ligeledes er Sædskiftet, hvor Marken
om Foraaret hastig bliver tør og opvarmet, af meget mindre Vægt end i de
Egne, hvor Foraaret kommer sent og Valget af den Sæd, man vil avle, er
mere indskrænket.
De Planter, som trives ved frisk Gjødning, ere fremfor alle andre
Rodfrugterne, Foderplanterne, Raps o. 1. De avles derfor, hvor man er naaet til
Anvendelse af en stor Mængde Gjødning, ogsaa i det første Skifte, alle
Kornarterne derimod bedre i det andet og tredie, da alt for stærk Gjødning er
skadelig for dem. Da Sæden henimod Modningstiden taber største Delen af
sine Blade, trænger Sol og Vind snart ind til Jordoverfladen, hvorfor denne
lettere bliver haard og bevoxet med Ukrudt. Man lader derfor og af flere
andre Grunde gjerne Korn vexle med Kløver og lignende og saar Vintersæden
efter Brak samt efter saadanne Forfrugter, som tillade en ordentlig Forberedelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
